Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

STEPHENSON SOM »MASKINDOKTOR« 169 tede Stephenson, Udtalelsen til Folkene, og Dodds lovede ham, at hvis han virkelig kunde udføre, hvad Maskinisterne ikke formaaede, skulde han skaffe ham frem i Livet. Tidlig den næste Morgen gik Stephenson i Gang med Arbejdet. Den eneste Betingelse, han havde stillet var, at han vilde have Lov selv at vælge sine Arbejdere. Han vidste godt at han blev mødt med en god Del Jalousi fra de »rigtige« Arbejdere, der ikke kunde forsone sig med, at saadan en ganske almindelig Maskinpasser vilde forstaa sig bedre paa deres Maskine end de selv og raade Bod paa Mangler, som ikke de dygtigste blandt dem, end ikke selve Overmontøren ved Minerne havde kunnet klare. George stod derfor fast ved sin Betingelse. Enten—eller. »Arbejderne«, sagde han, »maa alle være enten Whigger eller Toryer.« Der var ikke andet at gøre, Dodds gav de gamle Arbejdere Ordre til at vige, og George traadte til med sine Folk. Maskinen blev fuldstændig adskilt i sine Dele. Beholderen for det Vand, der sprøjtedes ind i Cylinderen, blev løftet 3 Meter, saa at Van- det sprøjtedes ind med større Kraft og fortættede Dampen hurtigere og fuldstændigere. Endvidere sørgede Stephenson for, at Hanerne blev drejet nøjagtigt i det rette Øjeblik, og efter grundigt at have un- dersøgt Dampkedlen saa han, at Damptrykket uden Fare kunde sættes op til det dobbelte af, hvad Reglerne tillod. Om Onsdagen var alle Foran- dringer udført, og da Maskinen i Overværelse af mange interesserede Tilskuere blev sat i Gang, viste det sig straks, at den havde faaet en anden Maade at være paa. Den arbejdede med en saadan Voldsomhed, at Dodds udbrød: »Saa var hun dog bedre, som hun var; nu slaar hun jo Huset i Stykker.« Saaledes gik det dog kun saalænge Skakten var næ- sten fuld af Vand, saa at der kun krævedes et ringe Løftearbejde af Maskinen; da Vandet var sunket til en betydelig Dybde, tæmmede det strænge Arbejde dens Vildskab, saa at den arbejdede støt og ro ligt, men udrettede mere end tidligere. Efter at Pumpningen havde været fortsat hele Torsdagen, var Skakten udpumpet, og Fredag kunde Stephenson, som han havde lovet, sende Folkene til Bunden. Som Tak for sit Arbejde fik Stephenson en Sum af 10 Pund (180 Kr.) overrakt af Dodds, og var dette end kun en Ubetydelighed i Sam- menligning med de Værdier, der var reddet, havde han dog ingensinde før faaet en saa stor Sum paa en Gang. Bedre var det dog, at han blev ansat som Maskinpasser ved den paagældende Maskine med en sær- lig god Løn og fik Løfte om Forfremmelse senere. Rygtet om lians Bedrift spredte sig hurtigt ud over Egnen og snart fra ét, snart fra et andet Sted sendte man. Bud efter ham, naar en 1 umpc-