Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

... - - ................- -------------------------------------—~ —- ~: 182 GEORGE STEPHENSON »Men hvordan vilde det gaa,« spurgte et Medlem af Kommissionen, »hvis en af disse Maskiner farer hen ad Banelinjen med en Fart af 9—-10 miles i Timen, og der saa kommer en Ko i Vejen for den. Vilde det ikke være et meget alvorligt Tilfælde?« — »Jo, meget alvorligt — for Koen,« svarede Stephenson. Et andet Medlem vilde have at vide, om Køerne ikke vilde blive meget forskrækkede, hvis Skorstenen paa et forbifarende Lokomotiv var blevet rødglødende af Heden.« — »Ja, hvordan skulde de egentlig vide, at den ikke var malet rød?« lød Svaret. Langt vanskeligere blev Stephensons Stilling, da det ikke var Spor og Lokomotiver, han skulde gøre Rede for, men derimod Fremstillingen af Banelinjen med dens Broer, Dæmninger og Gennemskæringer. Han havde paa dette Omraade langtfra gennemtænkt alle Enkeltheder. Pro- jekteringen var paa .Grund af de Hindringer, der var lagt den i Vejen kun blevet ufuldkommen, og den fremlagte Plan var kun et foreløbigt Udkast, som vilde komme til at undergaa mange Ændringer, naar han fik Lejlighed til at undersøge og overveje alle dens Dele nøjere under Arbejdets Fremskriden. Der var da svage Punkter nok at slaa ned paa for Modstandernes Advokater, der støttedes af Ingeniører med langt fyldigere Uddannelse og mere omfattende Erfaringer i saadanne Ting end Stephenson. Dennes geniale Blik, sunde praktiske Sans og store Udholdenhed kunde under den praktiske Kamp med Vanskelighederne mer end opveje hans Mangler; men for Kommissionen hjalp dette ikke dér havde Modstanderne let Spil. v Med særlig Kraft angreb de hans Plan om at føre Banen hen over Chat Moss. »Ingen Ingeniør, der er ved sine fulde fem, vilde lægge Ba- nen over denne Mose,« erklærede Francis Giles, en anset Ingeniør, paa Grundlag af sin 22aarige Erfaring; »efter min Mening kan en Jærn- bane overhovedet ikke føres sikkert over Chat Moss uden at man gaar til Mosens Bund. Al Mosejorden maa fjærnes. Jeg anslaar Udgifterne ved at gennemskære Mosen med en Dæmning til hen ved 5 Mill. Kr.« Advokaten Harrison greb med Iver Giles’ Udtalelser og udbrød: »Hvem andre end Mr. Stephenson vilde have fundet paa at gaa løs paa Chat Moss. Det vidner om en næsten utrolig Uvidenhed. Det er fuldstændig vanvittigt af et Menneske, der mener at kunne diskutere videnskabe- lige Emner, at fremkomme med en saadan Plan. Hver enkelt Del af Forslaget viser, at denne Mand har indladt sig paa Ting, som han ikke har Forstand paa, og hvortil der kræves en videnskabelig Uddannelse, som lian mangler. En anden af Modpartens Fortalere sønderlemmede i et grundigt Krydsforhør Stephensons Forslag, paaviste alvorlige Fejl i Enkelthe-