Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

NEDERLAGET 183 derne og fældede sluttelig Dommen over dets Ophavsmand i disse Ord: »Jeg har ikke opdaget, at han har nogen Plan — jeg tror, han al- drig har haft det, og at han er ude af Stand til at lave nogen. Han tumler stadig forvildet om mellem Vanskeligheder af modsat Art. Han ved ikke, om han skal bygge Broer over Veje og Floder af denne Stør- relse eller af en helt anden, eller om han skal lave Dæmninger eller Gennemskæringer eller Skraaplaner, og han har ikke Begreb, om hvor- ledes Sagen skal gribes an. Naarsomhelst en Vanskelighed møder ham, laver han en Tunnel og smutter ud af dens ene Ende, naar man vil fange ham ved den anden.« Enden paa den hele lange Forhandling blev, at Kommissionens Flertal afslog at fremme Sagen. Dette var sikkert den haardeste Prø- velse, Stephenson blev udsat for i hele sit Liv. De Omstændigheder, der havde hidført Forslaget, de paaviste Fejl i Opmaalinger og hans Nederlag i Krydsforhøret — og sluttelig den Krænkelse, at det blev overdraget en anden Mand at udføre en ny Projektering, tyngede ham næsten til Jorden. Udsigterne for hans Dampjærnbaner syntes mørkere end nogen Sinde. Selv hans Venner lod til at have tabt deres Tro paa ham og hans System. Alligevel var Sejren ikke fjærn. Efter at Ingeniørerne George og John Rennie samt Charles Vignoles havde ændret Planerne for Bane- anlægget noget — bl. a. under større Hensyn til Grundejernes Øn- sker — og Tanken om Anvendelse af Lokomotiver foreløbig var lagt paa Hylden, blev Baneprojektet atter bragt frem for Parlamentet. Denne Gang blev Loven derom vedtaget, og det viste sig nu, at Til- liden til Stephenson i Virkeligheden ikke var slaaet ned. Selskabets Bestyrelse ønskede stadig, at han skulde lede Arbejdet. De søgte gan- ske vist at faa George Rennie til at paatage sig Overtilsynet; men da han vilde betinge sig Retten til at vælge Arbejdsledelsen, afbrødes For- handlingerne, og Stephenson blev antaget som ledende Ingeniør for en Løn af 1000 Pund om Aaret. Han begyndte med at tage fat paa det umulige Foretagende, det som ingen Ingeniør, der var ved sine fulde fem, vilde have indladt sig paa, nemlig at lægge Banen hen over Chat Moss. Trods alt, hvad der fra autoritativ Side var sagt mod Planen herom, følte Stephenson sig overbevist om, at han kunde lægge en Dæmning hen over den svigefulde Grund, naar han gjorde den saa let, at den kunde »flyde paa Sumpen«, og saa bred og sammenhængende, at Trykket fra Togene fordeltes over en stor Flade, og dette Maal kunde han naa ved at danne Dæmningen af Risfletning og Lyng og danne dybe Drængrøfter langs Siderne. I