184
GEORGE STEPHENSON
det hele og store gik det som han ventede. Hvor Grøfterne ikke kunde
holde sig, idet Bunden løftedes af Trykket fra de fugtige Jordmasser
dannede han en Drænledning af tomme bundløse Tjæretønder som
nedlagdes Ende mod Ende, hvorefter Grøften fyldtes. Kun ved den ene
Endestrækning, hvor der skulde dannes
Olive Mount Udskæringen.
en højere Dæmning, svigtede
Metoden. Hver Gang
Dæmningen havde naaet
en Højde af en Meter
el. Ign. sank det paaførte
Materiale ned gennem
Overfladen og forsvandt
for Blikket. »Uger efter
Uger blev vi ved at fyl-
de paa,« sagde Stephen-
son senere i et Foredrag
om Arbejdet, »uden til-
syneladende at udrette
det mindste. Selv mine
Assistenter begyndte at
blive uhyggelig til Mode
og at tvivle paa, at Pla-
nen kunde gennemføres.
Baneselskabets Direktø-
rer syntes, det saa haab-
løst ud, og tilsidst blev
de saa ængstelige, at der
blev sammenkaldt et
Møde ved Chat Moss for
at afgøre, hvorvidt Fore-
tagendet skulde fortsæt-
tes. Man havde i Forvejen raadspurgt forskellige Ingeniører, som havde
udtalt sig derimod. Alligevel — der var ikke andet at gøre end at
drive paa. Umaadelige Summer stak allerede i Foretagendet, og det
vilde foraarsaget store Tab om Linjen blev opgivet for en anden. Direk-
tørerne var saaledes nødt til at lade mig fortsætte med mine Planer,
om hvis lykkelige Udførelse jeg selv aldrig et Øjeblik havde tvivlet«.
Stephensons Motto var »Hold ud«. »Vi maa blive ved at fylde paa,«
sagde han, »der er ikke andet at gøre. Det sunkne Materiale gør sin Ger-
ning i det skjulte, og naar man blot har Taalmodighed, skal Resulta-
tet nok vise sig.« Tilsidst begyndte Dæmningen, da ogsaa at hæve sig