Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

NAVNET »MONITOR« 263 skulde være saa dybt nedsænket, at Søerne let kunde skylle hen over Dækket, maatte dette imidlertid være helt vandtæt. Luften til Men- nesker og Ildsteder maatte derfor tilføres ved Blæsere eller Ventila- torer gennem Aabninger foroven i Taarnet eller lave Ventilationsskor- stene. Talrige Enkeltopgaver maatte imidlertid løses for at mulig- gøre Gennemførelsen af en saadan Plan. Efter Ericssons Forslag blev Skibet kaldt »Monitor«, d. v. s. Paa- minder, Læremester el. desl. Ericsson motiverede sit Forslag med, at det nye Skib vilde paaminde Oprørets Ledere om, at deres faste Batterier ikke længer kunde hindre Indtrængen i deres Floder, og give Englands Marineautoriteter en Lektion, som de haardt kunde trænge til. Utvivlsomt har den Tanke frydet hans Hjærte, at disse Autori- teter, som i sin Tid haanligt afviste hans Planer til Skrueskibe, nu ved Kanontordenen fra håns Monitor, i et Sprog, de forstod bedre end noget andet, skulde mindes om den svenske Projektmager, de i sin Tid trak saa haanligt paa Skuldrene af. I et af sine Breve om Mo- nitor siger han, at Projektilerne fra dens svære Kanoner vilde faa de 4% Tommers Panserplader paa det engelske Krigsskib »Warrior« til at slaa Buler som Pap eller paa nærmere Hold bryde gennem dem, medens en Salve fra alle dets Kanoner kun vilde være som en Regn af Smaasten for et Monitortaarn, der, om det skulde være, kunde have et 12-Tommers Panser, uden at Vægten blev for stor. Men han har sikkert ogsaa ved Navnevalget skænket de amerikan- ske Marineautoriteter en venlig og ironisk Tanke. I hvert Fald fik han allerede under Fremlæggelsen og Udførelsen af sine Planer rig Lejlig- hed til at være Læremester for dem. Medens han var allermest op- taget af det store Arbejde, plagedes han atter og atter med Breve fra Washington. Saa havde En sagt, at Skibet ikke kunde være stabilt, saa en anden, at det umuligt kunde bære den Vægt, det skulde, saa en tredje, at Ventilationen var utilstrækkelig, og at Folkene vilde kvæles o. s. v. Og Chefen for Marinens Værfter, Kommandør Smith, som var en baade brav og paa sit Felt modig Mand, men vaandede sig under Ansvaret for den Ubesindighed, han havde begaaet ved at ind- lade sig med Ericsson, bad stadig denne om Redegørelse for alle disse Ting, som han indrømmede selv at savne Forstand paa. Det kunde en kort Stund se ud, som om Tvivlerne vilde faa Ret. Da den første Prøvetur skulde udføres, viste det sig, at Skibet ikke kunde manøvreres. Under Titlen »Ericssons forrykte Værk« fremkom der i et Dagblad en sønderknusende Artikel, hvori Ericsson betegnedes som en udygtig Projektmager, der bortødslede Landets Penge. En Undersøgelse viste, at der ikke var nogen Fejl i de af Ericsson leve-