Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

UVILJE MOD FORRETNINGER 23 en Handel. Kort sagt jeg er aldeles ude af mig selv, naar jeg skal have noget med fremmede Folk at gøre. En Ingeniør skulde have nok i at betvinge Naturen.« Hvor nedtrykt han til Tider kunde være ses af følgende Brev fra Oktober 1770. »Det er en stor aandelig Anstrengelse at være nødt til at beskæftige sig med alt muligt andet ved Siden af sin egentlige Kæp- hest. Jeg føler mig meget langt nede, kan overhovedet næsten ikke tænke. Gud give, jeg engang kunde blive fri for alle disse Ting og Deres Raad. at søge Ro gennem Søvnen passer ikke for mig; har jeg ikke anstrængt mig, kan jeg hverken spise eller sove. Kort sagt, jeg tænker tit paa, om det lykkeligste Opholdssted, man kan have, ikke er den lille stille Bolig, der kaldes Graven. For de fleste af mine ung- dommelige Ønsker er jeg helbredet. Havde jeg ikke en Smule Ærger- righed og Ønsket at tjene Penge tilbage, vilde jeg sikkert føle mig lige saa færdig med det hele som De paastaar, De selv er.« I Foraaret 1773 var Watt be- skæftiget med Landmaalings- og Udstikningsarbejder for den kale- doniske Kanal, et Foretagende, der ning mange Aar senere. Arbejdet foregik i det ugunstige Efteraars- vejr, i en. Egn uden ordentlige Veje. »En uophørlig Regn,« fortæller han, »har i tre Dage holdt mig saa vaad, som Vand kan gøre et Men- neske, det kneb at redde Papirerne.« Midt under dette besværlige Arbejde blev Watt kaldt til Glasgow, da lians Hustru var blevet syg; inden han naaede hjem var hun imid- lertid død efter en Fødsel. Barnet var dødfødt. Af Watts øvrige fire Børn levede kun to, en Søn James og cn Datter. Tabet af Hustruen var et haarclt Slag for Watt, den tungeste af alle hans Oplevelser. Hun havde kæmpet sig gennem Fattigdommen sammen med ham, hun havde trøstet og oplivet ham, naar lians Sind var knuget af Tvivl og Skuffelser, og nu var hun død uden at have faaet Lov til at dele de gode Dage med ham, som hun. havde delt de onde. Endnu længe efter hendes Død kunde han standse paa Dørtærsklen, naar han kom hjem,