Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

STRID MED MINEEJERNE 39 han skrev: »Det er til ingen Nytte at opfinde, enhver griber straks vore Planer,« meddelte han Boulton, at han havde lavet en Mekanisme, som straks kunde standse Maskinen, hvis der skete noget galt med Stænger og Kæder; og et Par Dage efter fortalte han om en Nyhed, han havde indført ved. Reguleringen. Langt mere trykkende for Watt end Tanken om Konkurrence var dog de Stridigheder, som opstod med Mineejerne. Reglen om en Afgift i Forhold til Kulbesparelsen havde et svagt Punkt deri, at der var noget vilkaarligt i Beregningen, af denne. Watt havde med stor Omhu og utvivlsomt meget samvittighedsfuldt udarbejdet Tabeller for denne Beregning; men da Mineejerne var højst utilfredse med Af- giften, var de naturligvis meget tilbøjelige til at tro eller paastaa, at den blev beregnet for højt. Boulton indsaa, at man ikke kunde undgaa pinagtige Stridigheder herom paa anden Maade end ved at forlade hele Beregningsmaaden og i Stedet gaa over til en fast aarlig Afgift for en Maskine af en bestemt Størrelse; men Watt vilde ikke opgive sine kære Tabeller, som havde kostet ham saa stort et Arbejde, og som han vidste var rigtige; det vilde være at erkende Beskyldningernes Berettigelse, syntes han. Herpaa svarede Boulton: »Min kære Sir, det eneste Middel, hvorved vi kan yde vor egen Karakter Retfærdighed og slaa Misundelse, Had og Ondskab til Jorden, er at sprede Tvivlene og gøre den hæderlige Del af dette, det bedste af alle Kongerigers Ind- byggere, klar over Sagen; for hvis de tænker, vi handler urigtigt, skader det os lige saa meget, som om vi virkelig gjorde det. Taalmodighed og Aabenhed bør kendetegne enhver af vore Handlinger. Rene og klare Aftaler giver baade Fordel og Tilfredsstillelse, hvad De føler ligesaa vel som jeg, saa jeg behøver ikke at sige mere.« Tilsidst gav Watt omend modstræbende sit Samtykke. I det Brev, hvorved dette sker, skriver han: »Disse Stridigheder er mig saa pinlige, at jeg angrer at have anvendt saa stor en Del af min Tid og mine Penge paa Dampmaskinen. Jeg kan finde mig i at møde Uhæderlighed, men da det aldrig er kommet i mine Tanker at bedrage andre, kan jeg ikke bære hæderlige Menneskers Mistanke, jeg er mig bevidst aldrig at have fortjent den, hverken i Tanke eller Handling.« Allermest pintes Watt dog af Firmaets økonomiske Vanskelig- heder, og man kan ikke sige, at dette var uden Grund. Det er jo nævnt, at Boulton, allerede før han gik i Kompagni med Watt om Dampmaskinen, havde været i en farlig Stilling. Han havde vel klaret den foreløbig; men. det gik saa daarligt med flere Grene af Firmaet Boulton & Fothergills omfattende Forretning, at den maaske