Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
JAMES WATT
endogsaa som Helhed gav Underskud. Og samtidig slugte Firmaet
Boulton & Watts Dampmaskineforretning Titusinder efter Titusinder,
saa at Boultons Kredit blev anspændt til det yderste.
I 1778, da Watt var i Cornwall for at opstille og tilse de nye Ma-
skiner, fik han indtrængende Anmodninger om at skaffe Betaling fra
Mineejerne eller et Laan i en Cornwall Bank. Men Watt svarede, at
Tiltroen til deres Maskiner endnu var saa ringe, at næppe nogen vilde
yde et nævneværdigt Laan paa dem, og at det ikke kunde gaa an at
presse paa med Betalingen. Han anbefalede bl. a. Boulton at bruge
Beskæringskniven og sætte Udgifterne ned; selv levede han saa spar-
sommeligt, som det var muligt, føjede han til. Da hans personlige Ud-
gifter paa den Tid kun androg 30—40 Kr. om Ugen, vilde en Bespa-
relse paa det Punkt rigtignok ogsaa kun have været som en Draabe
i Havet.
Fothergill saa overmaade mørkt paa Sagen. Naar Boulton rejste
fra Solio for at finde Udveje og rejse Penge, forfulgte Fothergill ham
med bedrøvelige Meddelelser om manglende Indbetalinger, om Reg-
ninger, der maatte betales, om Lønninger, der skulde være rede Lør-
dag Aften, og om Firmaets »uundgaaelige Fallit«. »Vi maa hellere standse
vore Betalinger straks,« skrev han, »sammenkalde vore Kreditorer og
tage Tørnen, end fortsætte dette vilde Kapløb med Fallitten.« Saa
maatte Boulton tage tilbage til Soho, berolige Fothergill og holde For-
retningen gaaende, for snart efter at modtage en Række lignende Breve
fra Mr. Matthews, Firmaets Repræsentant i London.
Boulton selv var som sædvanlig Situationen voksen. Hans Mod
og Beslutsomhed steg i samme Forhold som Vanskelighederne. Han
blev baaret oppe af sit urokkelige Haab og sin usvigelige Overbevis-
ning om Kondensatormaskinens Fremtid. Kunde de blot trodse Uvejret
til dens Fortrinlighed var fuldt bevist, vilde alt endnu blive godt.
Efter mange forgæves Forsøg paa at faa Forholdene i Orden lyk-
kedes det endelig Boulton hos Bankfirmaet Lowe, Vere & Co. i London
at faa et Laan paa en samlet Sum af 250 000 Kr. mod Pant i Boulton
og Watts Patentrettigheder og alle de Indtægter, som hidrørte fra
Patentet. Selv hermed var Vanskelighederne ikke forbi; der kom stadig
nye Krav, og nye Pengesummer maatte laanes. Boulton havde solgt
et Gods, han havde faaet med sin Hustru, for 270 000 Kr. og dels prio-
riteret dels solgt sin fædrene Ejendom. Han havde laant store Summer
af sine Venner og trukket stærkt paa Bankerne, og dog var han stadig
i Forlegenhed. Pumpemaskinerne gav vel gode Indtægter; men Start-
ningen af Fabriksmaskinerne krævede store Kapitaler.