Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

PAA FALLITTENS RAND 41 Det kunde maaske synes næsten uforstaaeligt, at en opblomstrende Forretning, der var uden Konkurrenter, og som ikke blot kunde sælge saa mange Maskiner, den kunde overkomme at levere, men endog kræve en stor aarlig Afgift af Brugerne, ikke des mindre gennem en Aarrække kunde være paa Fallittens Rand. Men de økonomiske Til- stande var anderledes i hin Tid. Medens man nu vilde have dannet et Aktieselskab og paa saa lovende Udsigter med Lethed kunde faa tegnet Millioner, kom Boulton under sit Arbejde for at skaffe den for- nødne Kapital til at staa som den én Gang rige Privatmand, der først havde udtømt sine egne Midler, og nu overalt var paa Jagt efter Penge. Man rystede paa Hovedet, naar det rygtedes, at han havde solgt og forgældet sine Ejendomme og endda laant Hundredetusinder; men man forstod ikke, at den Fabriksvirksomhed, han havde oparbejdet i Løbet af nogle Aar, var Millioner værd. En Tid var endogsaa de nævnte Indtægter truede. Der kom Ned- gangstider i Mineindustrien og Mineejerne pressede paa for at faa Af- gifterne nedsat; i mange Tilfælde maatte Boulton og Watt gaa ind derpaa, da der ellers kunde være Fare for, at Driften maatte indstilles. Men ikke tilfreds med Eftergivenhed hist og her, sluttede Mineejerne sig sammen og tog under Overvejelse at indsende en Ansøgning til Parlamentet om Ophævelse af Watts og Boultons Patentrettigheder. Watt blev som sædvanlig opirret af Modstanden. »De beskylder os for,« skrev han, »at have oprettet et Monopol. Men hvis dette kan kaldes et Monopol, saa er det i alt Fald ét, der gør deres Miner mere værdifulde, end de nogensinde før har været. Har vi ikke overladt dem de to Tredjedele af Udbyttet af den Brændselsbesparing, Ma- skinerne muliggør og kun. forbeholdt os den ene Tredjedel, en Sum, der er blevet yderligere presset ned i de daarlige Tider. De siger, at det er en Byrde for Minerne, at de skal svare Afgift af Maskinerne. Ja, det er ogsaa ubehageligt for den, der har Lyst til at gaa i min Pung, at jeg holder mine Lommer tilknappede; og det er naturligvis kedeligt for den, der gærne vilde tilegne sig et Stykke af en Godsejers Jord, at der er en Lov, som forhindrer ham deri. Og dog er Godsejerens Jord ikke hans Værk, som Kondensatormaskinen er mit; han har blot ganske passivt arvet sin Ejendom, medens denne Opfindelse er skabt gennem mit Arbejde under — kun Gud ved hvormegen — legemlig og sjælelig Anspændelse og Ængstelse.« Den paatænkte Ansøgning til Parlamentet blev dog opgivet, an- tagelig fordi Mineejerne indsaa, at det vilde være unyttigt at bede Lovgiverne bryde deres Løfter.