Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

112 FERDINAND LESSEPS svarede med at indbyde Lesseps til at komme til Ægypten saa snart, som muligt. Nu udviklede Sagen sig med stor Fart. I Begyndelsen af November 1854 indtraf Lesseps i Alexandria. En pragtfuld Bolig stod rede til ham, en Hærskare af Tjenere tog Opstilling paa Trapperne, liver Gang han viste sig, og Lesseps maatte anstrenge sig for med saa stor Ro og Værdighed, som muligt, at spille Rollen, som østerlandsk lyrste- yndling. Vicekongen modtog ham med stor Hjertelighed; han havde ikke glemt sine Barndomsminder, — hvorledes bl. a. Lesseps havde været den, der først lærte ham at ride. Faa Dage efter Ankomsten sendte han sin Gæst en prægtig Hest, og Lesseps, der var en glimrende Rytter, gjorde god Brug af den. Hans Rytterfærdighed — fortæller han. i sine Erindringer — stemte paa Forhaand Vicekongens Omgivel- ser gunstige for ham, idet de vurderede en Mands Værd niere efter hans Rytterfærdighed end efter hans aandelige Dygtighed og Indsigt. Vicekongen drog paa Hyldingsrejse til Kairo med en stoi militæi Styrke, og Lesseps var med i hans Følge. Nu og da havde han i sine Samtaler med Mohammed-Said strejfet Kanalprojektet, og den 15. November slog han endelig Hovedslaget og fremsatte i store Træk sin Plan for Vicekongen. Denne gav ham straks sin fulde Tilslutning og lovede ham al mulig Støtte. Derpaa sammenkaldte han sine Gene- raler og forespurgte om deres Mening, og de gav pligtskyldigst deres Bifald til alt, hvad en Ven af deres Fyrste havde udtænkt. Men Lesseps vidste vel, at der var Folk, der var vanskeligere at vinde end de ægyptiske Generaler. Da Vicekongen efter Hjemkomsten til Kairo i Slutningen af November sammenkaldte Magternes Kon- suler og gav dem Meddelelse om sit Samtykke til Lesseps’ Plan, gjorde den engelske Konsul sure Miner, og Lesseps fik her den første Prøve paa, hvordan England vilde stille sig overfor hans Værk. Naturligvis var Englænderne ikke blinde for de Fordele, som en lettere Handelsvej til Indien og Østasien vilde bringe dem. Men hid- til havde de saa at sige været Herrer over den eneste Vej, som førte derhen, Vejen Syd om Afrika forbi Kapstaden, som var engelsk Be- siddelse. En ny Vej, lagt gennem tyrkisk Land, vilde gøre Ende paa denne Herskersti Hing. Derfor søgte de med alle Midler at lægge Kanal- projektet Hindringer i Vejen. Straks efter Vicekongens Meddelelse til Konsulerne rejste Lesseps til Sues i Følge med Ingeniørerne Linant de Bellefonds og Mougel, der, som nævnt, havde beskæftiget sig indgaaende med Studier over et Kanalanlæg gennem Tangen. Aaret efter blev Muligheden af Ar-