Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

WATTS SYGE SIND 43 ikke til Rede. Men Watts geniale Tanker og samvittighedsfulde Ar- bejde var dog den Drivkraft, som førte Boultons Skude frem mod Stormen; og naar man ser, hvorledes Watt blev søsyg, klagede sig og ræddedes for Skær og Hvirvler paa Forretningernes oprørte Hav, maa man erindre, at han ingensinde selv havde udgivet sig for »Sø- mand«, men tværtimod saa stærkt som vel muligt fremhævet sine Mang- ler paa dette Omraade. Boulton har en enkelt Gang til en Ven beklaget sig over Watt og udtalt, at han fandt hans Optræden lidet ædelmodig. Men Venskabet mellem dem bevaredes urokket under deres langvarige Samvirken. Hvor betænkelig Watts Sindstilstand til Tider kunde være, ses maaske allerbedst af følgende Brev, hans Hustru en Gang uden hans Vidende skrev til Boulton, og hvori det hedder: »Jeg ved, at De med Deres gode Hjærte ikke vil tage mig denne Henvendelse ilde op, og jeg stoler paa, at Deres Venskab for Mr. Watt vil sikre mig Deres Forstaaelse, naar jeg fremdrager et Par Ting, der tynger paa hans Sind. Det gør mig ondt at maatte sige Dem, at det er gaaet ned ad Bakke baade med hans Helbred og Humør, siden De forlod Soho; jeg har min Nød med at holde ham oven Vande. Om det nu er det slette Helbred, der tynger paa hans Sind, eller det tunge Sind, der virker paa Helbredet, kan jeg ikke sige. Men jeg ved, at der er forskellige Ting, der piner ham ganske overordentligt. De ved, at den Forpligtelse, han har paataget sig overfor Lowe, Vere & Co. har været ham en Kilde til megen Bekymring. Den er det stadig, og Tan- ken paa den tynger ham næsten til Jorden. Der er ogsaa en anden Sag, som plager ham, forskellige gamle Gældsposter, der skriver sig fra Forretningens Begyndelse. Saa snart han kommer til at tænke derpaa, er han ude af Stand til at foretage sig nogetsomhelst. Tusinder af Gange har jeg bedt ham om at tale med Dem derom .... Tro mig, der er ikko paa Jorden noget Menneske, der er ham. kærere end De. Det piner ham at volde Dem Ubehag. Hans slette Helbred og medfødte Afsky for Forretninger gør, at han lader mange Ting forblive ugjort, skønt han ved, de burde gøres, og naar det saa er for sent, er han ulykkelig over at de er blevet forsømt .... I hans nuværende Tilstand antager ethvert Onde, hvor ubetydeligt det end er, kæmpemæssige Former, medens alt godt formindskes. Med det fuldkomne Kendskab, jeg har til hans Sind, ved jeg, at intet vilde bidrage mere til hans Lykke og til, at han tog fat med Lyst og Glæde, end det at have alt ordnet bag sig, ingen ufyldestgjorte Fordringer til at tynge og pine Sindet.« At endog Selvmordstanker ikke liar været Watt fremmede ses af