Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

114 FERDINAND LESSEPS nok dukker op for at trække Pengene ud af Lommen paa de engelske Kapitalister. — Tre Aar gik imidlertid hen under frugtesløse Forhandlinger med den tyrkiske Regering om Bekræftelse af Koncessionen. Gen- tagne Gange erklærede den høje Port, at den intet havde imod Fore- tagendet, og at den mente, det vilde være til Gavn for Tyrkiet, men en positiv Tilladelse vilde den ikke rykke ud med af Frygt for Eng- land. Da brød Lesseps overtvært og gik en ny Vej. Grænsen mellem Sultanens og Vicekongens Myndighed var ikke helt sikkert fastslaaet. Faa Aar før havde Vicekongen paa egen Haand givet et engelsk Sel- skab Koncession paa Anlæg af en Bane mellem Alexandria og Sues. Her var et Fortilfælde, der kunde faa Betydning. I hvert Fald mente Lesseps at turde starte Foretagendet og lade Spørgsmaalet om Portens Tilladelse staa hen indtil videre. Den 5te November 1858 udstedte han Indbydelse til en Aktie- tegning af 200 Millioner Francs til Kanalanlæget. Aktierne blev revet bort; selv en Del engelske Kapitalister gik med. Største Delen af Ak- tierne blev dog paa franske Hænder og blev tegnet af Smaafolk. Aktie- selskabet konstitueredes under Navnet: Compagnie universelle du canal maritime de Suez. Lesseps blev dets Piæsident. I Foraaret 1859 rejste Lesseps til Ægypten ledsaget af flere Med- lemmer af Aktieselskabets Bestyrelse og af de Ingeniører og Entre- prenører, som Selskabet havde antaget. Endnu en nøjagtig Under- søgelse af det Terræn, hvor Kanalen skulde gaa, Hvervning af Ar- bejdskraft og Sikring af de fornødne Tilførsler til Underhold af Ar- bejderskaren — saa kunde den højtidelige Handling finde Sted, det første Spadestik. Tæt ved det Sted, hvor Kanalen skulde munde ud i Middelhavet samlede Selskabets Præsident d. 25. April alle dets ledende Mænd og det første Hold Arbejdere. Det første Spadestik blev gjort under Hurraraab for Moliammed-Said. Tre Dage før var Grundstenen blevet lagt til en ny Stad, der skulde rejse sig ved Kanalens Munding, og som til Ære for Landets Fyrste blev kaldt P o 11 - S a i’ d. Selvfølgelig satte Lesseps’ raske Kup hans Modstandere i dobbelt ivrig Virksomhed. England lagde det stærkeste Pres paa Tyrkiet, og i Oktober 1859 indtraf en Afsending fra Sultanen i Alexandria med Ordre til Vicekongen om øjeblikkelig at standse alle Arbejder paa Tangen. Blandt Aktieselskabets Medlemmer blev der panisk Skræk; alt