Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

LABORATORIEVIRKSOMHED I ENGLAND 153 brug. Men Hofmanns Energi besejrede alle Vanskeligheder; medens Kollegiet begyndte med 26 Studerende, steg Antallet næste Halvaar til 63. I August 1846 kunde han hjemføre sin Brud. Det var et utroligt Arbejde, Hofmann udførte i de første Aar han var i England. I Laboratoriet arbejdede han fra tidlig Morgen med en kort Middagspavse til Kl. 8—9 om Aftenen. Efter Aftensmaden satte han sig straks til Skrivebordet, hvor han blev siddende til Kl. 2 eller 3 om Morgenen. Hans sunde Natur gjorde en saadan Arbejds- ydelse mulig; naar han træt gik i Seng henad Morgenstunden, faldt han straks i en rolig Søvn. Til det sædvanlige Arbejde kom i 1850 Forberedelsen til den første Verdensudstilling, som langt overgik, hvad man hidtil havde set af Udstillinger. Selve Udstillingen Aaret efter med Tilstrømning af Frem- mede og Besøgende hjemme fra beslaglagde Tanker og Tid. Hertil kom endnu huslige Sorger. Den unge Hustru, med hvem han havde levet et lykkeligt Familieliv, begyndte at skrante; senere gik Sygdom- men over til Tuberkulose. For at fjærne hende fra den fugtigkolde Vinter i London sendte Hofmann hende hjem til hendes Forældre i Darmstadt, hvor hun døde et halvt Aar efter i Februar 1852. Hof- mann, som var kommet for sent til hendes Dødsleje, rejste dybt ned- bøjet tilbage til London. Sorgen søgte han at slukke i anstrengende Arbejde; men dette gled ikke, som det plejede. I Efteraaret 1852 blev Kollegiet overtaget af Staten, og Hofmann blev nu statsansat. Laboratoriet undergik en Nyordning, saa at det blev en værdig Konkurrent til Liebigs Laboratorium i Giessen. I det sidste Møde, Kollegiets Komité afholdt, uc talte den sin dybeste Aner- kendelse over Hofmanns Virksomhed som Lærer og som Leder af Laboratoriet og fremhævede, at det udelukkende skyldtes hans Energi og hans Navns Anseelse, at Kollegiet var naaet frem til at blive en saa anerkendt Institution. Ogsaa Regeringen søgte paa anden Maade at vise sin Anerkendelse af hans Arbejde, idet den hyppigt benyttede ham til at afsige Kendelser i forskellige tekniske Spørgsmaal, og 1854 blev han udnævnt til Probermester ved den kongelige Mønt, en Stil- ling, som gav ham stor Indtægt uden at lægge videre Beslag paa hans Tid. Dog Hofmann skulde knyttes endnu nærmere til sit nye Fædreland, En Morgen fandt han i sit Laboratorium en stor Kurv med Hyacinter, en Gave fra en Dame, som havde fulgt hans kemiske Arbejder med Interesse og var kommen til den Overbevisning, at Hyacintblomsten maatte indeholde Triætylfosfin (en organisk Forbindelse, Hofmann havde fremstillet). Dette Stof fandt han vel ikke i Blomsterne; deri-