En Samfundsfjende
Kulturskitse

104 tiloversblivende 2 °/0. Disse, der efter eget Sigende kun kan be- staa ved Hjælp af Toldbeskyttelse, skal vi altsaa uddanne til et Læ- bælte for Landet. Deres kunstige Opretholdelse gennem aarlige Driftstilskud fra Landbrugets Side er efter J—f.’s Mening endogsaa en Betingelse for, at vort Landbrug, der selv staar frit overfor hele Verdens Konkurrence, fremdeles kan føre en tryg Tilværelse. Thi naar det Tidspunkt kommer, „da vi ikke længere kan sælge vort Smør og Flæsk til Udlandet“, saa har vi heldigvis endnu de 2 °/0 — der har levet af at gaa omkring med Tiggerposen til de andre Erhverv — og deres Afkom at falde tilbage paa. Ræsonnementet er forbløffende, . og Analogier ligger lige for Haanden. Det kan f. Eks heller ikke nægtes, at om vi end taber hele vor Eksport til Verdensmarkedet, saa har vi endnu den Trøst, at Lemmer paa Asyler og Fattiggaarde ikke løber fra os, men frem- deles vedbliver at være vore tro Kunder — et Læbælte, vi er sikker paa, at Verden ikke tager fra os. Denne Betragtning henleder Tankerne paa et Par andre, dyb- sindige Udtalelser af Hr. J —f. (S. 2087): „Der er utvivlsomt en højere Enhed, ogsaa paa Toldsporgs- maalets Omraade, hvori de tilsyneladende uforligelige Mod- sætninger kunne gaa op. Ud fra denne Overbevisning er det, jeg her i Medlemsbladet har taget Del i Tolddiskussionen.“ (S. 1912). „Vi kunne, uden at lade vor Fantasi løbe altfor grassat, tænke os Tilfælde, hvor et tyskvenligt England gennem øko- nomisk Tryk paa vore Smør- og Flæskepriser vil søge at hindre os i at opnaa en fra ikke-tyskvenlig Side tilbudt Løs- ning af vort store nationale Livssporgsmaal i Sønderjylland.“ En Formodning. Hvis Læseren af nærværende Linjer skulde komme nordfor Limfjorden og være saa heldig at træffe Hr. J — f. og hans skrivende Aandsfrænder, saa vil han efter de her anførte Prøver næppe blive forbavset, hvis han paa det Spørgsmaal: