En Samfundsfjende
Kulturskitse

Tonen i Hr. Petersens Svar, vil næppe undlade at se den Ridder- dragt, under hvilken min ærede Modstander ved denne Lejlighed har skjult sin Alvor. Hr. Petersen minder om nogle Ytringer, der fra min Side skal være faldne under en tidligere Diskussion om Meltolden. Efter den Regel, at Modstandere efter Kampen kun mindes de Kugler, der ramte, maa Hr. Petersen den Gang have følt sig meget truffet. En Betegnelse som „aandelig Undermaaler“ er dog fra min Side aldrig fremført med en personlig Adresse mindst mod en dannet og ridderlig Modstander som Hr. Petersen. Man bør desuden i en- hver offentlig Diskussion, der strejfer det personlige, erindre Vis- mandens Ord: Toute vérité n’est pas bonne å dire. Men siden Hr. Petersen fremdrager gamle Minder, maa det -maaske være mig tilladt ligeledes al fremdrage en Erindring fra den første Tid, jeg havde Lejlighed til at iagttage Hr. Petersen i Kampens Hede. Han sloges den Gang om Toldspørgsinaalet med Guldsmed Christiansen fra Odense og erklærede i en Replik til denne: „Nu staar min Forstand stille“. „Lad os saa vente“, svarede Christiansen imødekommende, „indtil den er kommen i Gang igen, Petersen“. Diskussionen blev, saa vidt jeg husker ret, ikke senere gen- optaget. Som en Ven af den gode Tone vil Hr. Petersen sikkert opfatte disse formelle Betragtninger med den Velvilje, de — uden for Slagsbrødrenes Kreds — fortjener. Alvor avler Alvor, og vi ser hver Dag glædelige Vidnesbyrd om, at Holberg ikke har levet forgæves. ¥ Gaar vi fra Formen til det saglige Indhold af Hr. Petersens Indlæg, frembyder ogsaa denne Side af min ærede Modstanders Replik lyse Punkter af megen Interesse. Angaaende min efter det tyske Rigsdagsreferat meddelte Oplysning om Tilbagegangen i de selvstændige tyske Mølleribedrifters Antal under Toldbeskyltelsens Æra siger Hr. Petersen med den ham egne tempererede Klarhed i Tanken og Elegance i Udtryksmaaden: „Jeg kender ikke vedkommende Referat, men jeg tvivler