En Samfundsfjende
Kulturskitse

119 meget om, at noget Medlem af Tysklands lovgivende Forsam- ling har sagt noget saadant Vaas som sin Mening, men selv om et eller andet forvirret Hoved er fremkommet med en saa- dan vrøvlet Paastand, saa er det mildest talt utilladeligt af Hr. Køedt at skrive, som han gør i dette Tilfælde og fremstille det som en Kendsgerning, at der er nedlagt 8000 Møller i Tysk- land paa Grund af Toldbeskyttelsen. Det er jo en nem Maade at lave Kendsgerninger paa, men den er efter min Mening mildest talt letsindig“. Læseren bedes bemærke, at Hr. Petersen her to Gange har brugt det mildeste Udtryk, der har staaet (il hans Raadighed. Og dernæst henledes Opmærksomheden paa Begyndelsen: „Jeg kender ikke vedkommende Referat“ o. s. v. Denne djærve og man- dige Indledning minder om den tyske Rigsdagsmand, der begyndte sit hvasse Angreb paa en politisk Modstander med de uforglemme- lige Alvorsord: „Jeg kender ikke Deres Grunde, men jeg misbil- liger dem.“ Hvorfor, højtærede Hr. Petersen, liar De ikke, forinden De skrev, gennem en Boghandler eller fra et Bibliotek skallet Dem enten Rigsdagsreferatet eller den tyske Erhvervsstatistik? De vilde da have fundet, at der i Tiden mellem 1882 og 1895, altsaa i 13 Aar, er nedlagt 8391 selvstændige tyske Mølleribedrifter. For de Tyskere, der i Halvfjerdserne drabeligt og i national Drapering kæmpede for Meltolden bl. a. ogsaa med den smukke og humane Motivering, at man ad den Vej bedst vilde konservere den selvstændige mindre Mølleri-Virksomhed, maa det virke ned- slaaende at se den praktiske Virkning af deres Lægemiddel, thi om det end af mange nærliggende Grunde er ugørligt at føre haand- gribelige Beviser for, at Nedlæggelsen af de 8391 Virksomheder udelukkende skyldes Toldbeskyttelsen, saa er det dog en urokkelig Kendsgerning, at Meltolden ikke har forhindret de store Mølleri- bedrifter i med umættelig Appetit hensynsløst at sluge de smaa. Og den fordomsfri Iagttager finder Forklaringen for denne for de smaa Møllere bedrøvelige Udvikling netop først og fremmest i den gennem Toldbeskyttelsen skabte Fristelse for Storkapitalen til hurtigst mulig og i videste Udstrækning at udnytte den ved Mel-