En Samfundsfjende
Kulturskitse

Kæmpeskridt fremad under den aabne Dørs Politik, være en kraf- tig Støtte for Frihandlens Forkæmpere. Men vi gaar tilbage til Danmarks levende og døde Røster. Og Læseren bedes under den første Del af vor Vandring med sær- lig Opmærksomhed Jytte til Textilfabrikanternes Røst. Jeg er jo selv Fabrikant, men det er øjensynlig ikke lykkedes for mig at vinde mine Kollegers Sympati for min Virksomhed hverken som Fabrikant, Købmand eller Toldreformator. Og hvis jeg havde erhvervet mig denne Sympati, hvis mine toldbeskyttede Stands- fæller i Stedet for at holde mig frem for Landet som Samfunds- fjende havde værdsat mig som en duelig Fabrikant, en dygtig Købmand og en heldig og hæderlig Toldreformator, saa frygter jeg for, at jeg i mil eget Omdømme vikle staa noteret en hel Del under Parikurs. Det er rart at se sig anerkendt udefra. Men det er nyttigt at vide, hvor meget denne Anerkendelse reelt er værd. Og ved en saadan Undersøgelse er Selvvurderingen inden for egne Døre af- gørende for Noteringen. Vor Industri. Vor danske Industri kan deles i 3 Grupper: 1. Den toldbeskyt- tede. 2. Den ubeskyttede, 3. Den toldmuIkterede. Til den sidste Gruppe hører 1)1. a. vor Skibsbygning. Tolden paa denne nationale Industris Raamaterialier andrager hyppigt 5—6% af det færdige Skibs Værdi, medens Tolden paa et i Ud- landet købt Skib kun er 3 °/0. Denne af Toldloven mishandlede danske Industri har i liele det sidste Slægtled krævet Ligestilling med Udlandet, uden at dette berettigede Krav er blevet opfyldt. Vore Bogtrykkerier maa betale Told af Typer, Sværte, Maski- ner og Papir, medens i Udlandet trykte danske Bøger indgaa toldfrit. Paa lignende Maade maa vore Margarinefabriker betale Told af deres Raastoffer, medens den fra Udlandet indførte færdige Mar- garine er toldfri. Saalænge dette Forhold vedvarer, burde Staten godtgøre Indlandets Fabriker Tolden paa de til Margarinens Frem- stilling anvendte Raastoffer. Disse Eksempler viser Læseren, hvad der menes med Betegnelsen: En toldmulkteret Industri.