En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
9 Vi gaar dernæst over til de andre Grupper. Den Del af vor Industri, der arbejder uden Toldbeskyttelse, er der ingen Anledning li I at omtale i Forbindelse med det her omhandlede Stridsemne. Vor ubeskyttede Industris Udvikling følges med fuld Sympati i alle politiske Lejre. Men for at fremme Salget af danske Industripro- dukter til Udlandet burde den i Indlandet for Raastofferne betalte Told atter godtgøres ved Udførslen. Vor toldbeskyttede Industri ynder at fremstille sig selv som en af de paalideligste Bærepiller for vort lille Samfunds Erhvervs- liv. Og blandt Forkæmperne for denne Retning findes i første Række Textilindustriens Talsmænd. Men før vi gaar til en kritisk Undersøgelse af denne Branches Toldkrav, er det rigtigt i korte Træk at give et orienterende Over- blik over de for hele det produktive Samfundsarbejde fælles øko- nomiske Grundprincipper. Et velordnet Landbrugs Driftsregnskab viser, hvormeget hver enkelt Ko æder, og hvormeget den yder. Svarer det ydede Kvan- tum Mælk ikke til Mængden al de fortærede Foderenheder, saa udskilles Koen af Besætningen. En Forøgelse al disse Køers Antal vilde paaføre Driften stadigt voksende Tab. En Forretning med mange Afdelinger fører Kontrol med hver enkelt Afdelings Aarsregnskab. Viser det sig, at en Afdeling ved- blivende arbejder med Underskud, saa ophæves denne Afdeling. En Forøgelse af saadanne Afdelingers Antal vilde ikke styrke, men svække Forretningen. Et Rederi fører paa lignende Maade Kontrol med sine Fartøjer. Et Dampskib, hvis Kulforbrug er saa stort, at Fragtfarten vedbli- vende giver Underskud, virker som et Passiv i Rederiets samlede Driftsregnskab, selv om Kaptajnen og Mandskabet i enhver Hen- seende gør deres Pligt. En Forøgelse af saadanne Dampskibes An- tal vilde ikke være en Vinding men et Tab for det paagældende Rederi. Under Forudsætning af det her hævdede Grundsyns Rigtighed er det klart, at Industriens Betydning for et Lands Økonomi heller ikke lader sig udmaale efter Fabrikernes Antal og Pioduktionens Omfang. Der maa tages Hensyn til Arbejdets Frugtbarhed for det