En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
10 paagældende Samfund. En Fabrik, der kræver fortsatte Tilskud til Dækning af sit aarlige Underskud, virker ligesom Koen og Ski- bet som et Passiv i det samlede Regnskab. Industrien indlager i denne Henseende ingen Særstilling, og Statskassen lager fejl, hvis den tror, at en Forøgelse af disse golde Fabrikers Antal er gavn- lig for Samfundet. Lad os anskueliggøre disse Betragtninger ved Hjælp af et Par praktiske Eksempler. En al vore danske Glasfabrikanter omtalte for nogle Aar siden i en Redegørelse til Toldkommissionen den trykkende Konkurrence med Udlandet. Beviset lød som følger: „Vi havde tilbudt en af vore Kunder et Parti Glasvarer til * en Pris af Kr. 9.639. Varerne kunde fra Tyskland indforskri- ves for Kr. 5.57 3. Tolden androg Kr. 3.1 90. For at vi skulde kunne konkurrere, maatte Tolden have været Kr. 876 højere. Den store Afstand mellem de danske og de tyske Priser viser, at Tyskland slipper altfor billigt til Forretningen. Af Eksempler som det her nævnte bør man aldrig uden nøje Undersøgelser drage generelle Slutninger. Men Læseren vil se, at Hensynet til Indlandets Forbrugere slet ikke har nogen Plads i Fabrikantens Ræsonnement. Der regnes med Forskellen mellem Udlandets og Indlandets Pris, og det betragtes som en Selvfølge, at Toldbeskyttelsen skal sætles saa høj, at den dækker Differencen. En Lovgiver, der overfor den her omtalle Glasfabrik vilde stille det Forslag: „Lad os undersøge, hvormeget Koen æder, og hvormeget den yder,“ vilde af Glasbranchens Producenter rimelig- vis blive mærket som en Fjende af den danske Industri, og hans Toldreformbestræbelser vikle blive karakteriserede som en Fare for Samfundet. Mangfoldige af vore toldbeskyttede Fabrikanters Andragender vidner om den samme ensidige Tankegang. Landstingets sidste Betænkning er ledsaget af en Mængde industrielle Bilag, der Blad lor Blad bærer Vidnesbyrd om den samme Grundbetragtning som Glaslabrikantens. Eksempelvis nævnes Betænkningens Bilag Nr. 17 Ira en af vore største Virksomheder i Textilbranchen. Udlandets Salgspris iberegnet Tolden holdes sammen med Indlandets Fabri-