En Samfundsfjende
Kulturskitse

169 Vort Landbrugs Toldpolitik. Da Sverige i 1888 fulgte Tysklands Eksempel og gik over til det protektionistiske System, blev dette Skridt en medvirkende Aarsag til et livligt Opsving i det danske Landbrugs Eksportforret- ning. Skaanes Landmænd havde været vore dygtigste Konkurren- ter paa det engelske Marked. Men den svenske Told paa Majs og Foderstoffer umuliggjorde det for Sverigs Agrarer at sælge deres Landbrugsprodukter: Flæsk, Smør og Æg til samme Pris som Dan- marks Landmænd, der arbejdede med toldfrie Raamaterialier. Ved en Majspris af G Kr. pr. Centner i Sverige mod 4 Kr. i Danmark og andre Raaemner kunstigt fordyrede i samme Forhold maatte Eks- portforretningen glide over i danske Hænder. Erkendelsen af denne umiddelbart indlysende Sandhed er nu begyndt at faa Indpas i Sverige, men Omslaget kommer 20 Aar for sent. I Danmark blev der i Begyndelsen af Halvfemserne med Re- geringens Støtte gjort ihærdige Forsøg paa at rejse en lignende protektionistisk Bevægelse som den, der havde sejret i Sverige og Tyskland. Hele Højre-Pressen støttede Agitationen, og der blev af- holdt protektionistiske Toldmøder rundt omkring i Landet. Men vore smaa og store danske Jordbrugere afviste med overvældende Flertal Protektionisternes udstrakte Haand. Og mange Højremænd stemte i Toldspørgsmaalet sammen med Venstre. I 1892, da Kammerherre Lüttichau, der senere blev Finans- minister, var Formand for de forenede jydske Landboforeninger, blev Toldspørgsmaalet optaget til Drøftelse paa Foreningens store aarlige Delegeretmøde i Aarhus. Enkelte af Landbrugets Tillids- mænd talte i Favor af Toldbeskyttelse paa Landbrugsprodukter, men efter Diskussionens Slutning blev der under Forsamlingens livlige Bifald vedtaget en Frihandels-Resolution med alle Stemmer mod 3. Fyens og Øernes Landboforeninger fulgte i samme Spor. Den jydske Resolution havde følgende Allattelse: I Betragtning af: 1) at vort vigtigste Marked, England, tillader toldfri Indførsel af alle vore Landbrugsprodukter,