En Samfundsfjende
Kulturskitse

192 iberegnet det selvfølgelige og berettigede Ønske at slaa den støist mulige Fortjeneste ud af Virksomheden. Der er her kun Tale om i Samfundets og Sandhedens Interesse at afsløre cl System, der i rodfæstet Taabelighed langt overgaar alt, hvad Molboerne nogensinde har præsteret. Et bedrøveligt Resultat. Vi havde efter Krigen i 1864 Valget mellem 2 Toldveje. Vort konservative Parti har valgt at gaa Beskyttelsesvejen. Sæt, at Rigsdagen i den første Halvdel al Halvfjerdserne, da Tændstikfabrikationen begyndtes, havde sagt til de Mænd, der vilde sætte deres Penge i den ny Industri: „Staten faar nu en Told af Kr. 3,06 for hvert 1000 Æskei svenske Tændstikker, der indføres til Forbrug her i Landet. I maa gerne lave Tændstikker her hjemme, men I maa da svare en Afgift til Staten af omtrent samme Højde som Tolden; thi ellers taber Staten sin Toldindtægt, og I tager den.“ Netop paa denne Maade stillede Rigsdagen sig overfor de Mænd, der omtrent samtidig vilde fremstille Sukker af danske Roer, og endnu den Dag i Dag svarer de danske Sukkerfabrikker 2V4 Øre Afgift pr. Pund gult Sukker til Staten, medens Tolden paa fremmed Sukker er 3 Øre Pundet. En lignende Optræden overfor Tændstik-Industrien vilde rime- ligvis have ført til, at Tændstikfabrikationen ikke var bleven paa- begyndt her hjemme. Staten havde i saa 1 ilfælde bevaret sin Toldindtægt og faaet den forøget efterhaanden, som Forbruget af Tændstikker tiltog. Den største af vore danske Fabriker, der tilvirker Halvdelen, beskæftigede for nogle Aar siden 39 Mænd og 141 Kvinder og mindreaarige Medhjælpere. Arbejdslønnen var 17 Kr. om Ugen for Mændene og 9 Kr. gennemsnitlig for de øvrige Arbejdere. Ved at fordoble dette Tal kommer man altsaa til et nogenlunde rigtigt Skøn angaaende hele den ved lændstikfabrikationen anvendte Ai- bejdsstyrke. Tendensen gaar nu til Dags i al Fabrikation i Ret- ning af flere Maskiner og færre Arbejdere. Men vi tager Tallene, som Fabrikanterne selv for ca. 5 Aar siden har givet os dem.