En Samfundsfjende
Kulturskitse

193 Anlægskapitalen for alle 5 Fabriker tilsammen var i Følge samme Kilde 2 Mill. Kr. Vi liar her altsaa Resultatet af en gen- nem et Slægtled opelsket toldbeskyltet Industri, som mange Med- borgere er meget stolte af og en Del direkte interesseret i. Tallene skyldes ingen „Idealist“, men selve Industrien. Og nu begynder vi i Tankerne al bygge Husmandshjem for de Penge, vi saa længe har overladt Tændstikinduslrien i den For- mening, at de der var vel anvendte. Byggeplanen. „Idealisterne“ plejer i Modsætning til „praktiske Lovgivere“ at gaa ud fra den Forudsætning, at Mennesker i Reglen tænker og handler fornuftigt. Vi vil følge Mindretallets Opfattelse i Haal) om, at vore Efterkommere ad den Vej en Gang maa naa til at faa Flertal for det idealistiske Grundsyn. Sæt at Staten — Summen af al Fornuft — i Dag udbetalte hele den i Tændstikfabrikationen anbragte Aktiekapital, standsede Virksomheden, solgte Jord og Bygninger og gav Arbejderne 2 Aais fulde Løn for at give dem Lejlighed og Midler til at søge sig et andet og sundere Erhverv. Vi vilde da miste en Industri, der efter 25 Aars Forlob har bragt det dertil at beskæftige 350—400 Arbejdere, mest Kvinder og Børn med en Løn af 9 Kr. om Ugen. Hvad vilde vi nu vinde ved i 25 Aar at anvende de Penge, denne toldbeskyttede Industri koster Landet, til Fremme af Agerbruget gennem Oprettelsen af Husmands- hjem? Regnestykket er meget let at løse. Dersom Tændstikfabrikationen her i Landet ophørte, vilde vi indføre denne Vare fra Udlandet. Statskassen vilde da af 100 Mill. Æsker Tændstikker faa en Told af 3 Kr. 6 Øre pr. 1000 Æsker eller rigelig 300,000 Kr. aarlig. I det første Aar vilde vi derved sættes i Stand til at yde 100 Husniænd et Laan af 3000 Kr. hver, i det andet atter 100 o. s. fr. Hvert Aar vilde vi skabe 100 nye Hjem, i 10 Aar 1000, i 25 Aar 2500 Hjem. Ved at fremme et naturligt Erhverv med de Penge, et kun- stigt opelsket Erhverv koster vort Samfund, vilde vi hvert Tiaar 13