En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
hed under Drøftelsen af Told- og Skattereformer paa Rigsdagen?
Der kan anføres én om end svag Undskyldning. Det vilde være
uretfærdigt at lette Skattebyrden for den mere velhavende Del af
Befolkningen ved at paalægge det mindre bemidlede Samfund nye
Byrder gennem en forhøjet Brændevinsskat. Saa langt kan enhvei
frisindet Mand og Kvinde følge Modstanderne af Brændevinsskatlen.
Men hvor der er Tale om med Statskassens Støtte at fremme sam-
fundsnyttige Reformer, der særlig kommer Befolkningens brede Lag
tilgode, er der ikke mindste Grund til at udelukke Brændevinen
blandt Skatteobjekterne.
Den af Landstinget for nylig anbefalede Toldtarif indeholdt
Forslag om at lægge Skat paa Mel og Brød. Det er denne sidste
Slags Skatter, Demokratiet skal staa væbnet imod, men Brænde-
vinen behøver vi ikke at holde en nænsom Haand over. Den In-
dustri, der bestaar i at forvandle Brødkorn lil Brændevin, har til-
føjet Menneskeheden saa stor Skade, at Aarhundreders humane Lov-
givning ikke vil strække til for at afværge Følgerne af de begaaede
Misgreb. Hvis Brødkornet blev brændt til Aske og kastet paa Mød-
dingen vilde Samfundet staa sig langt bedre ved at tage imod
Asken end imod Brændevinen, der forgifter Blodet, blødgør Hjær-
nen, dræber Familielykken og fylder Hospitaler, Fængsler og Sinds-
sygeanstalter. Istedelfor al den Nød, Sorg og Bekymring, dei
under Drikkesygens Smilte nu kaster mørke Skygger i mangfoldige
Hjem, vilde der spredes Solskin og Lykke, dersom Nydelsen al
spiritusholdige Drikkevarer blev fornuftigt begrænset.
Og selv om en høj Brændevinsskal ikke bidrog til al naa dette
Maal, hvad den næppe gør, vilde den meget vel kunne lade sig
forsvare som en Mulkt paa den Del af Samfundet, der paabyrder
afholdende Borgere stadig voksende Udgifter, som vilde kunne
spares, hvis Brændevinssmitten blandt Befolkningen Ira Lovgiv-
ningsmagtens Side blev behandlet med samme Omhu og Forstaaelse
som Tuberkelsygen blandt vore Kreaturer.
Der har været Tider, hvor Arbejderne Slægt efter Slægt maatle
trælle Dag ud og Dag ind for en Sulteløn, uden at kende stoit
andet til Livets Glæder end den Forglemmelse, de drak sig til i en
Brændevinsrus. Men idag staar Arbejdersamfundet frit og mægtigt