En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
208 hed under Drøftelsen af Told- og Skattereformer paa Rigsdagen? Der kan anføres én om end svag Undskyldning. Det vilde være uretfærdigt at lette Skattebyrden for den mere velhavende Del af Befolkningen ved at paalægge det mindre bemidlede Samfund nye Byrder gennem en forhøjet Brændevinsskat. Saa langt kan enhvei frisindet Mand og Kvinde følge Modstanderne af Brændevinsskatlen. Men hvor der er Tale om med Statskassens Støtte at fremme sam- fundsnyttige Reformer, der særlig kommer Befolkningens brede Lag tilgode, er der ikke mindste Grund til at udelukke Brændevinen blandt Skatteobjekterne. Den af Landstinget for nylig anbefalede Toldtarif indeholdt Forslag om at lægge Skat paa Mel og Brød. Det er denne sidste Slags Skatter, Demokratiet skal staa væbnet imod, men Brænde- vinen behøver vi ikke at holde en nænsom Haand over. Den In- dustri, der bestaar i at forvandle Brødkorn lil Brændevin, har til- føjet Menneskeheden saa stor Skade, at Aarhundreders humane Lov- givning ikke vil strække til for at afværge Følgerne af de begaaede Misgreb. Hvis Brødkornet blev brændt til Aske og kastet paa Mød- dingen vilde Samfundet staa sig langt bedre ved at tage imod Asken end imod Brændevinen, der forgifter Blodet, blødgør Hjær- nen, dræber Familielykken og fylder Hospitaler, Fængsler og Sinds- sygeanstalter. Istedelfor al den Nød, Sorg og Bekymring, dei under Drikkesygens Smilte nu kaster mørke Skygger i mangfoldige Hjem, vilde der spredes Solskin og Lykke, dersom Nydelsen al spiritusholdige Drikkevarer blev fornuftigt begrænset. Og selv om en høj Brændevinsskal ikke bidrog til al naa dette Maal, hvad den næppe gør, vilde den meget vel kunne lade sig forsvare som en Mulkt paa den Del af Samfundet, der paabyrder afholdende Borgere stadig voksende Udgifter, som vilde kunne spares, hvis Brændevinssmitten blandt Befolkningen Ira Lovgiv- ningsmagtens Side blev behandlet med samme Omhu og Forstaaelse som Tuberkelsygen blandt vore Kreaturer. Der har været Tider, hvor Arbejderne Slægt efter Slægt maatle trælle Dag ud og Dag ind for en Sulteløn, uden at kende stoit andet til Livets Glæder end den Forglemmelse, de drak sig til i en Brændevinsrus. Men idag staar Arbejdersamfundet frit og mægtigt