En Samfundsfjende
Kulturskitse

217 —1850 til 2630 Tons i Tiaaret 1876—1885 og 5202 Tons i Tiaaret 1896—1905. Sølvprisen, der i mange Aar bevægede sig mellem 61 og 62 Pence pr. oz., noteres for Tiden til 27 Pence. Guldet har under disse Forhold maattel overlage den vigtigste Del af Sølvets finansielle Funktioner. De sidste Aars stærkt stigende Varepriser viser, at ogsaa Gul- dets Købeevne er bleven formindsket. Guldet er trods den stærke Efterspørgsel gaaet ned i Værdi. Der behøves nu niere Guld end tør for al dække Betalingen af et vist Kvantum Korn, Kul eller andre Varer. Men denne Forandring i det indbyrdes Værdiforhold mellem Guld og Varer behøver ikke at være en Forbedring. Gul- dets Nyttevirkning er væsentlig begrændset af det producerede Kvantum. Men en Centner Hvede eller en Ton Kul eller Jern be- varer samme Brugsværdi, hvad enten Prisen, fastsat i Guld, syn- ker ned til det halve eller hæver sig til det dobbelte. Verden har ofte lidt under Følgerne af for meget Guld. Men Samfundet har, set i sin Helhed, endnu aldrig lidt under Følgerne af for megen Hvede eller for store Beholdninger af Kul eller Jern. Hveden spises, Kullene brændes, og Jernet fortæres af Rust og Slid. Men Verdens disponible Guldbeholdning overleveres fra Slægt ti! Slægt uden nævneværdig Formindskelse ved Spild eller Slid, (hildet fortæres ikke, det brændes ikke, det ruster ikke. Enhver ny Tilvækst virker som en varig Forøgelse af den ældre Beholdning. Den gængse Anskuelse, at en forøget Guldproduktion og voksende Guldreserver i Bankerne udøver en gavnligt regulerende Indflydelse paa Verdens Pengevæsen, stemmer ikke med de hidtil indhøstede Erfaringer. Der er tvertimod god Grund til at opkaste det Spørgs- maal, om ikke de senere Aars store Guldproduktion har været en direkte medvirkende Aarsag lil den nu indtraadte Krise. Fra 1801 til 1850 var den gennemsnitlige aarlige Produktion rigelig 3 Mill. Pund Sterling. I de følgende 25 Aar (1851 — 1875) steg Produktio- nen efter Opdagelsen af nye Guldminer til gennemsnitlig £ 27 Mill, aarhg. Men disse 25 guldrige Aar er mærkede af 2 store Verdenskriser i 1857 og 1875. Fælles for saa godt som alle større Kriser er en forudgaaet usund Spekulation. Guldfeberen angriber Børserne og spreder der-