En Samfundsfjende
Kulturskitse

 266 Erfaringen viser, at Freds- og Neutralitetstraktater ikke yder mindre Nationer et betryggende Værn under krigerske Sammen- stød mellem Storstaterne. Og det enkelte lille Land formaar ikke ved egen Hjælp at afvise et Angreb fra en mægtig Modstander, der med overlegne Stridskræfter vælter sig ind over det. Af denne Betragtning har man udledet 2 Slutninger. Den ene gaar ud paa, at det for smaa Stater som Danmark er taabeligt aarligt at ofre mange Millioner paa el militært Værn, der bevise- ligt ikke kan maale sig i Styrke med Fjendens Angrebsmidler. Her hjemme er denne Opfattelse bleven udtalt i den bekendte Sæt- ning: „Hvad kan det nytte?“ Den anden Udvej af Vanskelighederne vidner om el større Syn. Den peger paa Sammenslutningen af spredte Kræfter til fælles For- svar, og den nordiske Forsvarsunion frembyder sig da som den ligefremme og naturlige Løsning af de 3 nordiske Rigers militære Bestræbelser for at bevare deres Neutralitet og værne om deres nationale Selvstændighed. Trods de truende Skyer, der for Tiden drager hen over Norge og Sverrig, bør man fastholde Haabet om, at den svensk-norske Unionsopløsning ikke vil føre til el varigt Brud mellem de to Frændefolk. Begivenhederne i Norge vidner om, at det, der er sket, har samlet Norges bedste Kræfter til en enig og samlet Op- træden. Der er efter mange Aars Dvale og Dværgpolitik endelig en Gang hændet noget stort i Norden. Verden har modtaget det Indtryk, at de norske Fjælde kan være stolte af den Slægt, der har taget dem i Arv og Eje efter Fædrene. Men et er del i et historisk Øjeblik at vinde Respekt gennem en resolut Handlemaade, et andet at bevare Respekten, naar An- svaret for det skete skal retfærdiggøres gennem Fremtidens Ar- bejde. Den sidste Del af Opgaven er vanskeligere at løse end den første. Ogsaa i Sverrig synes en ny Foraarsstemning at være i Færd med at bryde igennem Unionstaagen. Europa har set Sverrigs gamle Drot blive hyldet af sit svenske Folk med en storslaaet na- tional Begejstring. Og den Erkendelse breder sig i voksende Kredse, at Unionen med Norge under de gamle Former har overlevet sig