En Samfundsfjende
Kulturskitse

267 selv. Enhver tvungen Skilsmisse smerter. Og man kan ikke undre sig over, at Arvtagerne efter Gustav Adolfs stolte Rige med Beklagelse ser det svenske Folks politiske Magtomraade ført til- bage inden for Sverrigs egne Grænser. Men hvert af de to Folk har store Fremtidsmuligheder, der, efter hvad der nu er sket, utvivlsomt bedst og fyldigst vil blive realiserede under frit og uhindret Sær- og Selvstyre. Og dersom Sverrig akcepterer Unionens Opløsning uden at fravige den noble og værdige Holdning, der hidtil har karakteriseret Stemningen, vil de lo beslægtede nordiske Folk liave givet Verden et fremragende Bevis paa politisk Modenhed og fordomsfri Højhed i Tankegangen. Vi maa gøre os fortrolige med den Kendsgerning, at Planen om Nordens Enhed og et nordisk Forsvarsforbund kun lader sig virkeliggøre, naar Sverrig som den største og forende af de tre Nationer med Forglemmelse af gamle og ny Stridigheder forsonligt rækker Haanden ud til Norge og Danmark. Skandinavismens Til- hængere bor efter Evne bidrage til, at der skabes Betingelser for en saadan 1 ilnærnielse. Ogsaa denne Opgave er vanskelig, men gode Skandinaver bør ikke svigte Troen paa, at den lader sig løse. Og den Dag, da de tre nordiske Folk eller egen fri Beslutning træder sammen i et Forsvarsforbund med fælles Front mod angri- bende Fjender, vil blive den ypperste Mærkedag i Nordens Historie. Idealismen. Skandinavismens Tilhængere og Forsvarssagens Venner betegnes ofte som Drømmere og Idealister. Jeg vil derfor slutte med en kort Omtale af Forskellen mellem Idealismen og Materialismen i Livsopfattelsen. Man hører i vor Tid ej alene herhjemme, men ogsaa i andre Lande hyppigt meget affejende Domme om Mænd og Kvinder, der anses for at være Idealister. Man er tilbøjelig til at frakende disse varmblodige Stemningsmennesker enhver dybere Forstaaelse af den nøgterne Prosa, der gør sig gældende i det virkelige Liv. Særlig i politiske Kredse trækker man medlidende paa Skuldrene, naar en selvstændigt tænkende Idealist har forvildet sig ind i Flokken. „Hvad skal vi“, siger Politikerne, „med disse upraktiske Men-