En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Mystik“. Men endnu mere mystisk bliver efter vor Mening denne
Sag, naar det kan oplyses, at 7 Maaneder i Forvejen, den 21. Marts
1907, blev samme danske Vare, der var indkøbt for en Pris af
2 Kroner 1 Øre pr. Alen kontant, ogsaa solgt i „Messen“s Detail-
forretning for en Pris af 5 Kroner pr. Alen kontant, altsaa lige-
ledes med en Avance af 1483/4 pCt.I
Skulde De betvivle delte og ønske Sagen undersøgt, indvilliger
vi gerne i, at De vælger samme Fremgangsmaade som den, De
benyttede den 9. November 1906, da De i „Politiken“ (Nr. 313)
skrev følgende: „Jeg stiller nu i Læsernes og Landets Paahør føl-
gende Forslag: Vi giver to af Arbejdernes kendte Tillidsmænd, f.
Ex. cand. Borgbjerg og A. C. Meyer, Adgang til som uvillige Vold-
giftsmænd at undersøge og sammenligne den til Arbejderne betalte
Ugeløn i Hr. Dessaus og mit Væveri. Og dersom det skulde vise
sig, hvilket jeg har nogen Grund li I at formode, at Hr. Dessaus
mandlige og kvindelige Vævere maa nøjes med en lavere gennem-
snitlig Ugeløn end mine, saa venter jeg, at Textilfabrikantforenin-
gens høje Formand dybt nedbøjet, med Hatten i Haanden og an-
gerfuldt Aasyn, vil møde frem for Voldgiftsretten og bekende:
„Borgbjerg, tilgiv mig, jeg har løjet“. — Vi gaar gerne med til en
saadan Undersøgelse og Sammenligning, kun med den Forskel, at
vi som uvillige Mænd foreslaar Folkethingsmand N. Neergaard
og Godsejer Westenholz, Mattrup, samt til Opmand Finansmini-
ster Lassen, Noget Forslag som det, De stillede til Textilfabri-
kantforeningens Formand, at han skulde sige: „Borgbjerg, tilgiv
mig, jeg har løjet“! (hvortil der iøviigt efter Sagens Udfald ikke
var nogensomhelst Anledning), skal vi renoncere paa, men det
kunde maaske lænkes, at De som „Talsmand for den ægte Ensi-
dighed“ uopfordret vilde afgive en lignende Erklæring. I alle Til-
fælde kunde det kun gavne Toldsagen, om de nævnte tre Herrer
en Gang fik Medaillons anden Side at se.
Og saa til Slut: Mon det vilde være ubetimeligt, om De, Hr.
Peschcke Køedt, naar De „samvittighedsfuldt har undersøgt“ oven-
stående Data og genkendt deres egne smagfulde Udiryk, tænkte
lidi nærmere over den af Dem citerede Udtalelse af en fransk
Filosof, „at det ikke er tilstrækkeligt al have Uret, man maa og-