En Samfundsfjende
Kulturskitse

41 saa være høflig“. Samtidig kunde De da maaske lægge Dem paa Sinde hine Ord af en romersk Filosof: „Si tacuisses Philosophus mansisses“, — hvilket lier kan udlægges saalunde: „Dersom De havde tiet, havde De ikke blameret Dem saa eftertrykkeligt“! Mit Svar lyder saalcdes: Textilfabrikantforeningen. Foreningen har hædret mig med et nyt Indlæg. Dette indledes med en Samling af skarpe Ord, som jeg har brugt. Men medens jeg citerede de Udtalelser, der fandtes i Fabrikanternes sidste An- greb paa mig, har Foreningen samlet sin Buket sammen af for- skellige ældre Indlæg, hvis Karakter og Indhold Læseren maa kende for al kunne domme upartisk om de paagældende Udtryks Be- rettigelse. Et Eksempel. De af mig under en tidligere Polemik med Foreningens For- mand, Hr. Dessau, benyttede Ord og Vendinger, hvilke Fabrikan- terne nu paany fremdrager, var i Betragtning af Angrebets Art ikke for stærke men for milde. Læseren bedes selv dømme. For nogle Aar siden var der en Streike paa „Messen“s Væveri. Der blev sluttet Fred, og Sagen endte til alle Parters Tilfredshed. 2 Aar senere fremdrog Hr. Dessau under et Angreb paa mig denne Streike og fremstillede mig ved Hjælp al Uddrag af Arbejdernes Angreb under Streiken som en Mand, der hensynsløst pinte sine Arbejderes Løn ned under gængse Lnnningssatser. Jeg svarede Hr. Dessau roligt, at Forholdet mellem mine Arbejdere og mig var et ham uvedkommende privat Anliggende, men at min Løn forøvrigt konkurrerede med den Iwjeste I.oii i Landet. Et nyt personligt Overfald ledsaget af 2 Aar gamle Citater fra Arbejdernes Presse foranledigede mig til at foreslaa Spørgsmaalet om Lønnens Højde paa Hr. Dessaus og mit Væveri afgjort af Arbejderne selv. Hr. Dessau valgte den Mand, der havde angrebet mig under Streiken. Jeg valgte Folketingsmand Borgbjerg. Det viste sig, at Hr. Dessaus Ugeløn var Kr. 20,57, medens „Messen“s var Kr. 20,55. Siden den