En Samfundsfjende
Kulturskitse

42 Tid har Fabrikanterne og deres Formand ladet min Arbejdsløn hvile i Fred. Min skarpe Kritik al' det her omhandlede Angreb var begrundet i den efter min Mening utilladelige Kamptaktik, som Textilfabrikantforeningens Formand, Hr. Dessau, her greb til far at ramme en Modstander, der aldrig med et Ord havde omtalt hans Navn eller hentydet til hans private Virksomhed. Handelsfortjenesten. Efter del mislykkede Angreb paa min Arbejdsløn har Fabri- kanterne nu rettet et nyt Angreb paa mig i Anledning af min Detailforretnings Salgspriser. De har skallet sig en Prøve af dansk Klæde, der er købt for Kr. 2,01 og solgt i „Messen“ for Kr. 5,00, altsaa med en Fortjeneste af 1483/4 %. Ved Indkøb af Partivarer kan der fremkomme større Differencer i Salgspriserne, idet daar- ligere Stykker sælges til en lavere og bedre Stykker til en højere Pris. Ligeledes vil Fortjenesten paa Modeartikler staa i Forhold til Resikoen. Men en Fortjeneste af 148a/4 °/0 er fuldstændig abnorm. En Forretning, der beregnede den Slags Avancer, vilde simpelt hen begaa Selvmord. Ved et Gennemsyn af mange Tusinde Salgssedler af det fore- gaaende Aars Expeditioner blev der imidlertid fundet en „mystisk“ Regning, der tydede paa, at der en Dag i Oktober virkelig var solgt 4 Alen af det paagældende Stof til den anførte Pris. Meget hoverende meddeler nu Fabrikanterne, at der ogsaa en Gang i Marts er solgt et lignende Maal. Jeg kan kun gentage, at Varen stik imod Forretningens Regler er ai’skaaret fra Tilskærerstuens Lagerbeholdning, som ikke er og aldrig har været Genstand for Salg i Detailforretningen. Men sedv om Fabrikanterne kunde fremskafle en Prøve, der viste en Fortjeneste af Tusinde Procent, vilde el saadant Eksempel være værdiløst som almengyldigt Bevis paa Detailhandlerstandens Fortjeneste. Mod min paa mange Aars nøje Kendskab til Faget baserede korrekte Oplysning, at den gennemsnitlige aarlige Bruttofortjeneste i en dansk Manufakturfor- retning bevæger sig mellem 15 og 25 %, gør Fabrikanterne ingen Indvending. Dette for Samfundet afgørende Kærnepunkt i Sporgs- maalet iorbigaar de i Tavshed. Men intet Svar er ogsaa et Svar.