En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
81 res Løn, og de opnaaede ved gensidig Imødekommenhed en For- bedring af deres Løn. Paa dette afgørende Punkt sejrede de, uden at jeg tabte. Men for at dømme retfærdigt om Arbejdernes Optræden maa man tage Hensyn til de usikre Forhold, under hvilke mange Ar- bejderfamilier uden egen Skyld lever Vi, der som Hr. Dessau og jeg i økonomisk Henseende staar paa Livets Solside, er fri for mange af de Bekymringer, der skaber Utilfredshed med den bestaa- endc Samfundsorden i Arbejdernes Hjem. Dersom vi havde været nødt til at nøjes med lignende Kaar, saa vilde vi — i hvert Til- fælde jeg — have staaet der, hvor der kæmpes for en Forbedring af Arbejdernes Stilling i Samfundet. Før jeg i 1895 blev valgt ind i Folketinget, kom der en Depu- tation af radikale Venstremænd for at anmode mig om at lade mig opstille som Kandidat i Slagelse-Kredsen. Jeg svarede Nej. Lidt senere kom der en ny Deputation bestaaende af radikale og mode- rate Venstremænd. Jeg svarede atter Nej. Tilsidst kom der kort for Valget en tredie Deputation med Repræsentanter for Arbejderne og for begge Venstres Grupper. Denne Opfordring fra Kredsens samlede Demokrati efterkom jeg. Sagen blev afgjort Kl. 9 om Af- tenen. Og den næste Eftermiddag holdt vi vort første politiske Møde. I hele min offentlige Virksomhed har jeg ikke mødt en mere trofast Støtte end den, Arbejderne ydede mig i min Rigsdags- periode. Det var en sand Glæde at mødes med Slagelse-Kredsens Demokrati og at modtage ligesaa fasle og ærlige Haandtryk fra Arbejdernes Mænd og Kvinder som fra mine Venner i Venstres Lejr. Og da saa Strejken kom, og Arbejderne skreV deres hvasse An- greb paa mig, saa mindedes jeg det gamle Samarbejde med Social- demokraterne, og begge Parters Vrede fortog sig hurtigt, fordi Stri- den nærmest bundede i en Misforstaaelse. For et Klasse-Had var der mellem os ingen Jordbund. Og „Soci a I-Demokraten“s Redaktion havde sikkert samme Opfattelse, idet den optog mine Forklaringer om Strejkens Aarsager med samme Beredvillighed, hvor- med den aftrykte Arbejdernes Indlæg. Som Arbejdsgiver og Frihandelsmand er jeg fast Tilhænger af Troen paa den personlige Frihed. Men naar man spørger mig, 6