En Samfundsfjende
Kulturskitse

<82 om det sidste Slægtleds Lønforbedringer skyldes Arbejdsgiverne, saa peger jeg efter ærlig Overbevisning paa Arbejdernes faglige Organisationer. Uden fast Sammenhold vilde Arbejderne ikke have naaet den Magtstilling, de har kæmpet sig frem til. Og uden denne Magtstilling vilde de aldrig have naaet de Forbedringer, man ef- terhaanden fra Arbejdsgivernes Side har været nødt til at indrømme dem. Enhver Magt kan misbruges, og Arbejderne danner ingen Undtagelse fra denne Regel. Hr. Dessau vil neppe underskrive denne Irosbekendelse. Men Læseren vil efter mine Udtalelser forstaa, at Arbejdernes hidsige Angreb Høj henover mit Hoved uden at saare mig. Naai jeg hai fundet mig foranlediget til et Generalopgør med Hr. Dessau, saa skyldes det heller ikke hans Ords rammende Evne men hans Stil- ling som Formand i Fabrikantforeningen. Selv er denne Modstan- der for ubetydelig til, at jeg vilde spilde min Tid paa en Imødegaa- else af hans tanketomme Artikler. Der findes jevne Arbejdere paa mit Væveri, som staar paa et højere Kulturtrin. Skarpe Udtryk af den Art, som jeg har brugt under min Fejde med Hr. Harry Dessau, kan virke pinligt paa svage Nerver. Men man styrker det offentlige Livs Moral ved af og til at pege paa Personer, der trods betimelige Advarsler stadig bevæger sig uden- for de Grænser, som ingen Polemiker, der gør Krav paa al kal- des en Gentleman, bør overskride. II. Hr. Sekretær Jul. Wulff og Hr. Gaardejer R. Chr. Sørensen. Hvis der her i Landet skulde uddeles en Præmie for flittigt Arbejde i Protektionismens Tjeneste, saa maatte den tilfalde de lo forhenværende Folketingsmænd : Hr. Jul. Wulff lor Industriens og Hr. Gaardejer R. Chr. Sørensen (Allesø) for Landbrugets Vedkom- mende. Det er vanskeligt at afgøre, hvem af disse 2 Hædersmænd der er mest værdig til offentlig Belønning. Sikkert er det, at de begge har ydet toldpolitiske Kulturbidrag, der vil lyse som lindi ende Stjerner for kommende Slægter.