Om Haandværkerundervisningen i Danmark
Foredrag af V.A. Thalbitzer Forstander for det tekniske Selskabs Skole i Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk i Kjøbenhavn den 21de Juli 1884
Forfatter: V.A. Thalbitzer
År: 1884
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000135
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
kan Sagen ikke taale dette, saa maa den hellere helt gaa i
Stykker. Af Usandhed og Leflen kommer kun Ulykke.
Men et frivilligt Forhold som vort, der kan taale en ærlig
Kritik, faar netop herved en indre Kraft, der lover gode
Resultater for Fremtiden.
Denne Fremtid, som vi altid haabe paa, og som dog
saa ofte paa Grund af egne Fejlgreb skuffer os, kan og vil
bære smukke Frugter i sit Skjød, naar blot vi forstaa at
plante og opelske paa rette Maade det Træ, som skal give
os Frugterne, men hertil kræves ikke alene Iver og Flid,
men tillige Taalmodighecl og Resignation, saaledes at vi
hverken lade spirende Kræfter dø bort af Mangel paa
Næring og ej heller hige efter at faa Blomster og Frugter,
før den rette Tid er kommet.
Men for at kunne opfylde disse Fordringer vil det
være af stor Interesse og meget belærende for os at under-
søge, hvad der maa staa som Maal for vort Arbejde i de
nærmest liggende Aar, og hvad vi paa de forskjellige Om-
raader kunne haabe at opnaa.
II. Skolernes nærmeste Fremtid.
Ligesom jeg ved Omtale af Skolernes Fremgang i det
Foregaaencle har delt Opgaven i 3 Dele, nemlig: a) Sko-
lernes pekuniære Forhold og materielle Livsvilkaar, b) Under-
visningen i og Organisationen af de enkelte Skoler, samt
c) Forholdet mellem Skolerne indbyrdes, saaledes vil jeg
ogsaa indordne Spørgsmaalet „Skolernes nærmeste Fremtid“
under de samme tre Punkter.
a. Pekuniære Forhold og materielle Livsvilkaar.
Med Hensyn til de pekuniære Forhold, da er det jo
uundgaaeligt, at Skolerne efterhaanden maa kræve større og
større Bidrag fra det Offentlige, al den Stund de jo kun i
ringe Grad have Evne til selv at bidrage til Opretholdelsen
og Udvidelsen af deres Virksomhed, og der er vel heller
ikke Tvivl om, at Stat, Kommune og Private vedblivende
ville nære Interesse for vor Sag, naar vi blot arbejde samvittig-