Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

93 Rpds andet forekommer mider de ovennævnte tre Lag; det er det oprindelige Sand, hvoraf Blysandet og Ahlen eller Rsdjorden ere opstaaede. Sandskornene i Rpdsandet ere omgivne af en Hinde af Jcerntveilte, hvorved den brun- lige Farve fremkommer. Pag. 64 findes Analyser af Lyngskjold, Blysand, Ryd- ' jord og Rpdsand. Paa Hedesletterne forekomme betydelige Moser og Kjær og større Vandløb; men meget sjeldent findes Mergel. Bakkeperne bestaa dels af Rullestensler dels af Rulle- stenssand; Brunkulsdannelsen træffes, Mergel findes hyppig. De bedre Partier ere opdyrkede og kun henved 30 Hl Mil henligge bedækkede med Lyng, saaledes som Hedesletterne. Hededannelsen, Dannelsen af Lyngskjold, Blpsand og Ahl er ikke en afsluttet Dannelse, som de tidligere nævnte, det er en vedblivende Dannelse, der fortsætter sig og ud- breder sig, hvor Forholdene tillade det. Hededannelsen er knyttet til saadanne Steder, hvor Lyngen eller Mosarterne have faaet Indpas, og hvor der ved Formuldningen dannes fri Humussyre, samt hvor der tillige er Jærnilte i Jordbunden. Den sure Formuldning indtræder, naar Luften udelukkes fra Planteresterne enten ved et Overskud af Vand eller ved Ophobning af selve Planteresterne. Paa tørre Sletter eller Bakkestrøg, hvor det Dyreliv, der virker blandende paa Jordbestanddelene, er Udelukket, der ophobes Planteresterne paa Jordens Over- flade, Lyngen indfinder sig, og Lyngrødderne og Svampevaw sammenbinde Planteresterne til et sejgt, tcet Humnstcepve, og Luftens Adgang hæmmes. Paa de fugtige Aarstider ind- træder der en sur Fornmldning, der dannes Lyngfljold. De frie Humussyrer fra Lyngskjolden opløse nn, det under- liggende Sands oplpselige Bestanddele, og disse fyres som humUssure Salte ned i Undergrunden, hvor de aflejres. Herved opstaar Blysandslaget og Rpdjorden eller Ahlen.