Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

92 Bly s and kaldes det blpgraa Sandlag, der findes Under Lyngfljolden. Det er rent Kvartssand, kun farvet af enkelte iudblandede Humuspartikler og af lidt hUmussnrt Jcernilte, der er klæbet paa Sandskornene. Mcegtigheden af Blysandet retter sig ofte efter Lpngskjoldens Mægtighed; er denne ftor, saa er Blysandslaget ogsaa stort. Blysandet kan være fra faa Tommer til 1 Fod. Mængden af op- loselige Stoffer er meget ringe i Blysandet; thi Blysandet er opstaaet ved, at Humussyrer fra Lyngskjolden have op- lyst og bortfprt de opløselige Stoffer, saa kan det rene Kvartssand er blevet tilbage. Blysandet indeholder f. Epl. kim 0,05 o/g Jcernilte. Ah len findes under Blysandet, det er Sand, der er sammenkittet med humussUrt Jcerntveilte, og som indeholder mere Jcernilte end det underliggende Rsdsand. Det danner en for Plantervdderue uigjennemtrængelig Sandsten. Denne Sandsten smulrer let og falder hen til Sand, naar den Ud- sættes for Luftens Paavirkniug. Gydning og Mergel snmlre den ogsaa. Ry dj ord er ligeledes en Slags Ahl eller rettere en Repræsentant for denne; thi det er et Sand, hvor de en- kelte Sandskorn ere omgivne med et Lag af HumussUrt Jcerntveilte. Rydjorden indeholder ikke mere Jcernilte end det Underliggende Rødsand (3—4 o/g), hvorfor det ikke har kunnet blive sammenkittet til en Sandsten, som Ahlen. Mængden af Humusstoffer kan i Rødjorden stige til henved 10 o/g, men disse bestaa as Humnssyre, der fra Lyngfljolden er udfceldet her. Rodjorden er derfor sur. Ahlen eller Rpdjorden kan naa en Mcegtighed af indtil 2—3 Fod; foroven er Laget vandret, men forneden danner Laget ligesom Udløbere eller Tapper, der trænge ned i Rpdsandet. Jærnahl eller Mosemalm er Sand, der alene er sammenkittet med Jcerntveilte; det forekommer i Moserne.