Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

91 ere asrundede og næsten ligestore. Undersøger man Hede- sand i Dybden,-saa iagttager man fire forskjellige, skarpt adskilte Lag, nemlig vverst Lyngskjolden, saa Blysandet, saa Ahlen eller Rødjorden og nederst Rødsandet. Lyngskjolden eller Lyngmoren er det sejge, tprve- agtige Lag, der ndgjpr Hedesletternes Overflade; dette Lag har en Mcegtighed af 2—6 Tommer og maaske over. Det er af sort Farve og adskiller sig skarpt fra det underliggende Blysandslag. Lyngfljolden indeholder over 50 o/o Hurnus- stoffer, men disse bestaa væsentlig af fri Hnmussyre og Lyngrydder; disse sidste i Forbindelse med et Svampevcev, der snylter paa Lyngrødderne, meddele Lyngfljolden sin sejge Beskaffenhed. Da Lyngen indeholder Garvesyre og harpixagtige Stoffer, saa gjenfinde vi disse i Lyngskjolden. Aarsagen til, at Humnsstofferne findes ophobede i Lyng- ftjolden og ligesom ere- aflejrede paa Sandets Overflade, skuldes Mangelen paa det Dyreliv, der virker blandende paa Jordbestanddelene. Muldvarpene og Regnormene, der særlig udføre dette Arbejde, findes saaledes ikke i Heden, thi Lyngskjoldens snart for fugtige, snart for tørre Tilstand, samt dens Surhed, udelukker disse. Vegetationen paa Hederne er overvejende Lyng, kun sparsomt findes Revling, Tyttebær, Lavarter, den lille Skovstjcerne og bylgestcenglet Bunke. Jcernmcengden i Lyngskjolden er meget ringe, knn omtrent et halvt Procent. Jcernet sindes baade som Jcerntve- og Jcernsorilte, hvilket hidrprer fra, at Hninusstofferne berøve Jcerntveiltet en Del af sin Ilt, hvorved denne ganer over til Forilte. Det nedsivende, iltholdige Vand ilter atter Jcern- foriltet til Tveilte. Lyngskjolden indeholder oftere indtil et halvt Procent Kvælstof, men dette er ligesom de øvrige plantenærende Stoffer i Lyngskjolden, bundet i Humus- stofferne. Lyngstjolden anvendes paa Grund af sin store Humus- indhold ofte til Brændsel.