Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

100 Endskjyndt Flyvesandet indeholder saa faaPlantencerings- stoffer, saa trives der dog imellem Klitterne i det dybe Sand, hvor der er Lce og Fugtighed, en forholdsvis kraftig Træ- vegetation. Nedennævnte Træarter have i en Klitdal ved Bordrup følgende Hsjde: Bjcergfyr . . 16 Fod Skovfyr ... 30 — Werrifl Fyr 20 — Rødgran... 22 — Hvidgran . . 20 — LEdelgran 15 Fod Birk ... 18 — Ryd El. . 18 — Eg .... l8 — Paa de høje vindirdsatte Klitter trives der kun en tarvelig Fyrrevegetation. Paa det bare Flyvesand voxer iscer Hjælme- og Mare- halm; disse Planter fastholde med deres Rodnet Sandet saaledes, at det ikke mere flyver, og nu indfinder Lyng, Lavarter og flere Sandplanter sig, som ved deres Dyd og Formuldning skabe lidt Humus, der væsentlig forbedrer Sandets fysiske Egenstaber. Klitterne beplantes enten med Bjærg- eller Vsterrigsk Fyr og andre haardfore Træarter, der ikke alene ere npjsomme, men som knnne taale det barste Klima og Havgusen. Klitterne dannes ved de lave Kyster, hvor Bolgen kan opkaste Sandet, naar Vinden blæser lodret paa Kysten. Naar det opkastede Strandsand er blæst tørt af Vinden, saa fyrer denne det ind i Landet og aflejrer det, hvor der findes Lce; en Vragstump eller lignende kan saaledes give Anledning til Dannelsen af den fyrste Klit, Havklitten. Denne har i Reglen en bestemt Form, det vil sige en vis Heldning mod Havet og mod Landet. Klittens Heldning mod Havet, dens Vindside, er i Reglen fra 5—10 o, Held- ningen mod Landet, Læsiden, omtrent 30°. Vindsiden er