Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

101 indadbuet, hul. Læsiden udadbuet, krum. Klitten bevæger sig nu ved, at Vinden slæber Sandet op ad Vindsiden, der herved udhules, og aflejrer det ovre paa Læsiden- Klitten bevæger sig altsaa ind i Landet ved at Vinden flytter Sandet fra Vindsiden over paa Læsiden, og denne kaldes da en Vandreklit. Eftersom Klitten flyttes længere ind i Landet og eftersom Vinde fra forskjellige Retninger tumle med den, saa taber Klitten sin oprindelige Form og danner dels isolerede Høje, dels uregelmæssige Sandvolde. Naar Havklitten er gaaet over til Vandreklit, dannes atter en ny Havklit. Den Hastighed, hvormed Klitterne bevæge sig, eller den Strækning, som de flytte sig i et Aar, retter sig ester Vin- dens Styrke. Man har iagttaget, at Klitterne kunne be- væge sig fra 2—4" i Døgnet. Klitternes Hsjde er i Reglen fra 30—5o Fod, men Klitter paa henved 100 Fod ere ikke sjeldne. I Tvorup ved Thisted, circa ^2 Mil fra Havet, findes Klitter paa henved 100 Fods Højde, bestaaende af temmelig grovt Sand. Klitterne danne snart Hsje, snart Sandvolde af betydelig Udstrækning. Naar Flyvesandet ikke dæmpes, saa vedbliver det at bevæge sig ind over det flade Land, hvorved store Land- strækninger i Tidernes Løb kunne blive begravede under Sandet. Nu dæmpes her i Landet overalt Flyvesandet, for at hindre dets videre Udbredelse. Hvor Flyvesandet har lejret sig over Torvemoserne, der er Tørven bleven stærkt sammenpresset og har dannet den saakaldte Martyrv. I Hederne kan der opftaa Klitter, hvor Lyngskjolden er bleven afbrcendt, idet det Underliggende Sand sættes i Drist af Vinden. Hvor Hedesandet bortføres af Vinden, der blive Ste- nene tilbage og danne et Dække over det Underliggende Sand, der saaledeZ ikke kan sættes i Flngt af Vinden. Heri Danmark indtager Flyvesandet omtrent 12 Hj Mil-