Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

7 hvorledes den haarde Sten kan yde dem Næring. Plante- rødderne syge Stenenes Revner og virke med Tiden nd- vidende og sprængende paa disse. De lavere Planter, f. Epl. Lavarterne, have begyndt Bjergarternes Sønderdeling, og de danne ved deres Dyd et lille Muldlag eller Jordlag, hvori højere Planter kunne fæste Nod og fortsætte de lavere Planters Arbejde. I selve Muldlaget, der hviler paa Klippen, dannes der Forbindelser, der virke angribende paa denne, saaledes Humussyre, Sal- petersyre, Kulsyre o. s. v.; selve Gjceringen i Muldlaget, i Forbindelse med Vandets og Luftens Virkning, bidrager til at skabe en for Planterne tjenlig Voxeplads. I Agerjorden virke Gødningsstoffernes kemiske Omsæt- ninger stærkt oplysende paa de findelte Mineralier; Chili- salpeteret og Kogsaltet have saaledes en meget oplysende Virkning. Jordens Bearbejdning bidrager ligeledes til at fremme Luftens og Vandets Virkninger. De oplysende Kræfter, der virke i Jordbnnden, virke langsomt men stadig; men netop ved den langsomme Virk- ning bidrage de lidt efter lidt til at frigjsre Plantencerings- stofferne af de findelte Mineralier, og sætte herved en Hin- dring i Vejen for den hurtige og fuldstændige Udtømmelse af Jordbnndens Frugtbarhed. Skelet og Finsord. Naar man sigter Agerjord igjennem Metalnæt af for- skjellig Lysning, kan man dele den i forskjellige Finheds- grader. Den Del af Jorden, der kan passere igennem et Næt af Finhed som en fin Haardngs Sigte, kaldes „Fin- jord", den Del af^Jorden, der bliver tilbage paa Sigten, kaldes „Skelettet". Naar Skelettet yderlig sigtes igjennem forskjellige Sigter, faas Sten, Grus og Sand. Man kalder