Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

8 de Dele af Jorden for Grus, der have Stsrrelse af fra 2—5 min.; fra 1—2 mm. kaldes grovt Sand; fra */g—1 ram. Sand, ander Vg mm. fint Sand (Fiujord). Finjorden kan yderligere ved Stemning med Vand deles i Ler og fint Sand. Naar man vejer de forskjellige Mængder af Sten, Grus, Sand og Finjord, saa faas herved Kjendstab til Jordbundens Sammensætning, til dens Sønderdelings-Grad, og hvis man Underssger Skeletdelene under Loupen, vil man kunne iagttage, om disse bestaa af Mineralier, der yderligere kunne adskilles i Plantenceringsstoffer, s. Epl. Feldspath, eller om de kun bestaa af usønderdelelig Kvarts. Man kan tænke sig, at Mellemrummene imellem de grove Bestanddele af Jorden, saaledes Grus og grovt Sand, ere som Celler fyldte med Finjorden; disse Mellemrum for- hindre f. Epl. den lerede Finjord, dels fra at forskyde sig, dels i det store fra at trække sig sammen ved Udtørring og derved danne Revner. Skelettet tjener tillige til Skytte for Planternes Rydder samt til at gjsre Finjorden porøs; den bidrager til at forbedre Jordbundens fysiske Forhold, gjsr den f. Epl. lettere gjennenttrængelig for Vand o. s. v. Finjorden derimod er Magasinet for Plantencering, og af dens Sammensætning betinges Jordbundens kemiste og fysiske Ejendommeligheder. Det er derfor af Vigtighed at kjende Mængden og Sammensætningen af en Jordbunds Finjord, for heraf at kunne bestemme dens Værdi. Der fordres et vist Mængdeforhold imellem Skelet og Finjord, for at Jordbunden kan afgive en god Voxeplads for Plan- terne. Finjordens Hovedbestanddele ere Ler og Sand, i mindre Mængde findes Humus og kulsur Kalk. I det efterfølgende skulle Egenskaberne hos Finjordens Hovedbestand- dele nærmere beskrives.