Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

9 Ler. Leret er et af Feldspathernes Sønderdelings-Produkter, det bestaar af kiselsnr Lerjord og Vand; i ren Form fore- kommer det kun sjeldent i vor Jordbund, derimod er det hyppig blandet med Sand, Jærnsalte og kulsur Kalk. Leret Udøver en stor Indflydelse paa Jordbundens kemiske og fysiske Egenskaber. Leret optager meget Vand, omtrent 70 °/»; dette Ud- fylder ikke alene dets Mellemrum, men trænger tillige Ler- partiklerne fra hverandre og udvider saaledes dets Volumen. Leret danner, mættet med Vand, en formelig (plastisk) Masse, og med meget Vand et vcellingagtigt Slam. Det afgiver vanskelig igjen sit Vand, og der medgaar lang Tid, forinden det udtørres; en Bearbejdning af Leret, hvorved der fremkommer en stor Overflade, fremmer Udtørringen. Da Vandet ved sin Fordampning binder Varme, saa vil Leret, paa Grand af sin stadige Fordampning af den store Vandmængde, være koldere end den omgivende Luft. Leret kaldes derfor en kold Jordart i Forhold til de Jordarter, der hurtigt fordampe alt deres Vand. Ved Udtørring trækker Leret sig sammen, det slaar Nevner og bliver stenhaardt, hvilket er til Skade for Plante- rødderne, der dels overrives, dels blottes for Luften og herved udtsrres. Ler, der er mættet med Vand, lader kun meget vanskelig Vandet trænge igjennem sig; man benytter derfor ofte Ler i Dæmninger. Paa Grund af sin Porøsitet kan Leret opsnge Vand fra Undergrunden samt optage Vanddampe fra Lasten. Ved sin Vedhængning giver Leret Jorden sit Sammenhæng, det er Bindemidlet for Jordbestanddelene. Ved sin Tæthed Udelukker Leret Luftens Ilt, derfor findes der ofte i Leret Jærnforiltesalte, der meddele det