Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

13 i Sandjord, hurtig iltes til Kulsyre og Vand og herved forsvinde. HumUsrncengden er derfor ringe i Sandjord. Sandet kan ikke som Leret binde de opløselige Gødnings- stoffer; disse Udvaskes let, derfor maa man helst til Sand- jord anvende noplpselig Gydning; skal der anvendes opløse- lige Gødningsstoffer, da maa disse paafsres i smaa Mængder ad Gangen. Lerjorden er derfor langt rigere paa Plante- ncering end Sandjorden. Jo finere Sandet er, desto mere nærmer det sig i sine Egenskaber til Leret, saaledes i dets Forhold til Luften, Vandet og Varmen. Kvartssand forekommer indblandet i Agerjorden; Hede- sand, Strandsand og Flyvesand ere næsten rent Kvartssand. Feldspathsand forekommer i Agerjorden; det ad- skiller sig ved Vejrsmulriugen i kiselsurt Kali, Natron, Kalk eller Magnesia og Ler, der tilbageholder de sprstncevnte Forbindelser. Feldspathsand bidrager altsaa til at gjore Sandjord med Tiden mere leret. G li mm er blade (Glirnmersand) findes i Brunkuls- dannelsen og sparsomt indblandet i Agerjorden. Kalksand forekommer i Agerjorden, i Jokelleret i Lag (Koralsandet). Sandjorder. Sandjorder indeholde i Neglen fra 5—10 °/g Ler. Sand med imellem 10 og 20 o/o Ler staaer paa Overgangen til Lerjorder; har Sandet omtrent 5 Ler, bvr man kalde det Sandjord. Jskelsandet, fejlagtig kaldet Nnllestenssandet, er en Sandjord med indtil 10 °/o Ler; Sandskornene bestaa hovedsagelig af Kvarts, men der træffes ofte lidt Feldspath og Jærnsand, samt faa Glimmerblade. Feldspathsandet kan ved sin Adskillelse gjyre Sandet mere leret. Jcrrnsand bidrager, efter sin Omdannelse til Jcerntveiltehydrat, til at