Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler
Forfatter: C.F.A. Tuxen
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
UDK: 55 (48)
Med Illustrationer og 2 Jordbundskort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
farve det rødligt. Kalkmcengden er meget ringe; i Overfladen
findes lidt HUmns, der farver Sandet graaligt. Jpkel-
sandet dækker store Partier af Landet; det er kim lidet frugt-
bart og staar i Værdi langt tilbage for Jskelleret. Værdien
retter sig efter dets Lermcengde. Jykelsandets Dannelse
og Sammensætning skal senere omtales Under Jpkel- eller
Rullestensdannelsen.
Leret saavelsom Sandet afgive hver for sig en daarlig
Voxeplads for Killturplanterne, men ved en passende Blan-
ding af begge ophæve de hinandens uheldige Egenskaber
og danne en fortrinlig Voxeplads for Planterne, særlig
naar der er et Par Procent Humus tilstede.
Jpkelleret eller Rullestensleret er netop en saadan Blan-
ding, og det regnes derfor til Danmarks frugtbareste Jorder.
Saadan Lerjord tilladerPlanterødderne frit at brede sig, Lnsten
kan faa Adgang, det overflødige Vand kan løbe fra, Jorden
Udtprres vanskelig, og Under stærk Fordampning opsuger
Jorden Vandet fra Undergrunden og fortætter Vanddampene
fra Lnften, Luften har Adgang til Planterødderne, Gød-
ntllgsstofferne omsættes let til Plantenæring, og denne til-
bageholdes af Jorden.
I Jøkelleret eller i den almindelige gode Lerjord ere
Sandets og Lerets for Plantekulturen heldige Egenstaber
fremtrædende, medens deres uheldige Egenstaber ere tilbage-
trængte. Man kan sige, at Lerets gode Egenskaber har
ophævet Sandets daarlige Egenskaber, og omvendt.
Kulsur Kalk,
almindelig kaldet „Kalk". Her skal kim omtales kulsur
Kalk i fintpUlveriseret Tilstand.
Den kulsnre Kalk i vor Jordbund skylder Havdyr sin
Oprindelse; den findes jævnt indblandet i Jvkelleret og