Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

21 hold af HnmUs-, thi et større Humusindhold antyder en tidligere rig Vegetation og altsaa hermed en rig Jordbrmd; men ved Bedømmelsen maa Humnsstoffernes Beskaffenhed tages med i Betragtning, saaledes maa der Undersøges, om disse ere sure eller neutrale, sejge eller lyse, om hele Humns- mcengden er aflejret i Overfladen eller jævnt indblandet i Jorden, og om den da aftager jævnt med Dybden. En stor Ophobning af Hunmsstoffer i Overfladen an- tyder i Reglen en sar Humus; saadanne Aflejringer findes f. Epl. i Hedernes Lyngskold og i Skovenes Morlag. I Ude- lukkelse af Lasten og i Fraværelsen af det Dyreliv, der virker blandende paa Muldstoffer i Jordbunden, maa man syge Aarsagen til saadanne Ophobninger. Muldvarpe, Regnorme og Insekter mangle der. I den dybe, velblandede Muldjord er Dyrelivet stærkt repræsenteret, særlig spille Regnormene en vigtig Rolle, dels ved at de fortære Planteresterne og herved omhylle disse med et Slim, hvorved disse let formuldne, dels ved at de føre disse fra Overfladen ned mod Undergrunden. Mor er Benævnelsen paa en Humusjordbund, hvor Humusstofferne ere af en sur og sejg Beskaffenhed, aflejrede i Overfladen og skarpt afgrænsede fra Undergrunden. Dyre- livet mangler. Himmsmængden stiger ofte til 50 °/». Vege- tationen er ofte Lyng eller Mosser. Mrlldjorden er derimod los, Humnsstofferne ere neutrale, jævnt indblandede i Jorden og aftagende i Mængde mod Undergrunden. Dyre- livet, der virker blandende paa Jordbestanddelene, er stærkt repræsenteret. HUMUsmcengden stiger sjeldent over 10 °/g. Det er væsentlig Tempercltnren og Luften, der betinger Fornnlldningens Art; saaledes dannes der ofte Under en lav Temperatur en sort, vanskelig ssnderdelelig HvmUs, der kaldes „kold HilmUs". Naar Luftens Ilt er Udelukket, san- ledes ved en Ophobning af selve Plantedelene, saa dannes