Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

62 lader sig opvarme; om den er porps, saaledes at den lader Lnften faa Adgang; om den kan optage og tilbageholde til- strækkeligt Vand og lade det overflødige let løbe bort, og om den kan binde de opløselige Plantenceringsstoffer, samt om der er det rette Forhold mellem Finjord og Skelet. Knop bestemmer ved den kemiske Analyse af Finjorden nedenstaaende Stoffer, der ere Holdepunkter for Jordens Frugtbarhed: Hygroskopisk Vand. Kemisk bandet Vand. Humus. I den glødede Finjord: Kulsur Kalk. Kulsnr Magnesia. Svovlsur Kalk. Kiselsyre. Jærntveilte og Lerjord. Kali, Natron, Kalk, Magnesia osv. Kiselsyre og Ler. Mængden af opløselige Vaser. Jordens Absorbtionsevne for Ammoniak. En større Mængde af hygroskopisk og kemisk bundet Vand er heldig for Jordbrmden. En Humus- mcengde as indtil 5, ja undertiden til 10 °/o er heldig for Jorden. Da de tre ovennævnte Bestanddele gaa bort ved Jordens Glødning, saa er et stort Glpdningstab heldigt for Jorden (indtil omtrent 15 o/«,). Kulsnr Kalk er heldig for Jorden, naar Mængden ikke stiger saaledes, at Jorden bliver Mergeljord. Kisel syre mængden forringer, naar den er over 90 o/». Jordens Værdi. Lerjord og Jcerntveilte ere Agerjordens vigtigste Bestanddele; ingen Jord af fyrste Rang har et ringe Ind- hold deraf, i Reglen 12 °/o. Jorder af Middelrang have