Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

Forfatter: C.F.A. Tuxen

År: 1881

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 108

UDK: 55 (48)

Med Illustrationer og 2 Jordbundskort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
63 fra 10—12 o/g, lette eller magre Jorder fra 10—3,5, og Jorder med mider 3,5 »/<, bpr ikke, siger Knop, kaldes Agerjord. Mængden af opløselige Baser angiver Jordens Ssnderdelmgsgrad og ligeledes Mængden af let ssnderdele- lige, vandholdige, kiselsUve Salte; en stor Mængde er heldig for Jorden, thi Jordbundens Absorbtionsevne voxer i Reglen med Mængden af opløselige Baser. Jorder af fyrste Rang have ofte henved 8 °/o, Jorder af Middelrang 4 o/» og magre Jorder 2—3 "/g. Jo større Jordens Absorbtions evne er, desto frugt- barers er den. Knop siger: 1. Jorder med stor FrUgtbarhed have en hsj Absorbtionsevne. Det Omvendte kan ogsaa siges, at en hsj Absorbtions- evne taler for en god Iordlmnd; kmt maa man ikke glemme, at Absorbtionen ikke alene er det bestemmende for en Jords Værdi. II. En Jords Absorbtionsevne stiger med deres Jnd- hold af opløselige Baser. En Jord med en høj Absorbtionsevne kan godt være flet, naar Absorbtionen er betinget af en stor Mængde Hmnusspre og hmnussUre Salte og ikke af Mængden as de let spnderdelelige, kiselsure Salte. For at oplyse om, hvorledes Jordbundens FrUgtbarhed staar i Forhold til dens Bestanddele, saa anfsres her en Række Analyser as danske Jorder, hvis Frugtbarhed er kjendt; de ere udfsrte af Forfatteren. Jordernes Beskrivelse: Nr. 1- Lernmldet Jord fra Landbohsjskolens Forsøgsmark. Taxt 22. Den maa betragtes som en af Landets frugt- bareste Jorder, da den giver i Gjennemsnit 18 Fold Byg. Nr. 2. Den samme Jord; men den har været ugsdet i 16 Aar, og der har hvert Aar været dyrket Byg paa den. Den giver 3—4 Fold Byg.