Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober
År: 1888
Sider: 285
UDK: 061.4(48) København Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
153
„De Materialier, hvoraf en Bygning skal opføres, bør
bestemme saa vel dens Hovedform som dens Details/
Jeg nægter ikke, at jeg blev meget forbavset over
at læse dette, fordi, jeg, ved at se Arbejder fra den
Tid, har faaet det Indtryk, at det først og fremmest
var den skjønne antike Form, som tilstræbtes, medens
Materialets Krav blev det underordnede.
Vor Eftertid vil maaske have lige saa vanskeligt
ved at forlige vort Arbejde og vore Principper.
Efter Foredraget udtalte:
Formanden, Oberst Hoskiær: Arkitekt Nyrops
Værk liar jo vundet et saa godt Navn i og udenfor
Danmark, at vi ikke her kunne forbedre det. Billeder
deraf gaa i Hundredetusender af Exemplarer, trykte
paa Papir, Lommetørklæder o. s. v. Landene over.
Hvis man undersøgte det fra et teknisk Standpunkt,
tror jeg, man vilde finde, at dets Konstruktion vanskelig
vilde kunne gjøres svagere og derved billigere, hvilket
jo her havde en stor Betydning, og Arkitekt Nyrop
har opnaaet at gjøre Bygningerne samtidig billige og
smukke paa en udmærket Maade, livad vi alle kunne
lykønske ham til, idet vi takke ham for, at lian har
villet give os sine Meddelelser herom i Aften.
Forsamlingen sluttede sig til Formandens Udtalelse
ved at rejse sig.
II. Beregningerne ved Udstillingsbygningernes Konstruktion og Grundlaget derfor.
Af Arkitekt Th. Hirth.
Med Tegninger paa PI. 12 og 13.
Den Opgave der stilledes ved Beregningen af
Konstruktionerne ved Udstillingsbygningerne, maatte
selvfølgelig skille sig en Del fra andre Konstruktions-
beregninger, idet der her kun stilledes den Fordring
med Hensyn til Konstruktionernes Stabilitet, at de skulde
staa et Aar eller to. Det gjaldt altsaa om at drage
en Grænse for Beregninger mellem permanente og
midlertidige Bygningskonstruktioner. At denne Grænse,
som foran af Hr. Arkitekt Nyrop bemærket, er over-
ordentlig vanskelig at drage, er indlysende; men at
man ved Udstillingsbygningerne er kommen den tem-
melig nær paa de fleste Steder, er der ingen Tvivl
om, og jeg skal derfor i det følgende forsøge at ud-
vikle nærmere, hvilket Grundlag og hvilken Frem-
gangsmaade der er anvendt ved disse Konstruktions-
beregninger.
Først og fremmest det, at Bygningerne kun skulde
anvendes en Sommer igjemiem, maatte absolut be-
virke, at man turde regne med betydelig mindre
ydre Paavirkninger end ved permanente Bygningsfore-
tagender, idet man ræsonnerede som saa, at, da ad-
skjellige af Bygningerne maatte opføres Aaret i For-
vejen, og saaledes kom til at staa eii Vinter over,
kunde man, om det gjordes fornødent, foretage midler-
tidige Afstivninger og Afsværtninger ved dem paa de
mest udsatte Steder, for at de kunne modstaa denne
Aarstids undertiden voldsomme Snestorme. Dette
viste sig ogsaa at være nødvendigt enkelte Steder,
saaledes ved de store Gavle i Længde- og Tværhal; deres
Højde udgjør c. 40 Alen, og tie ere afbundne som dobbelte
Vægge af 4" —5" Tømmer med Halvtømmers Løs-
holier, det hele sammeiiboltet i Skæringspunkterne.
Disse Gavle viste sig under en Storm i Efteraaret
1887 at bevæge sig adskjellige Tommer ud og ind,
hvorved Glasset udsattes for at løsne sig. End videre
ved det flade Tag over Vestibulen; her ophobedes
Sneen i store Masser, Taget satte sig som en Følge
deraf en Del, og man fandt det raadeligst at afstive
Loftet i Vestibulen saa længe Vinteren varede. Ende-
lig blev der foretaget Afstivninger i hvert af de 2
Sideskibe, der ligge nærmest den mod Tivoli vendende
aabne Gaard ved Hovedbygningen, idet Sneen ligeledes
lier i Skotrenderne mellem Skibene opdyngedes højt,
og her, livor ingen Modstand fandtes mod Sidetrykket,
viste Taget en naturlig Tilbøjelighed til at skride ud.
Hvad Sikkerhedsgraden angaar, er den ganske
vist regnet at være 10, men naar man saa erindrer,
at Tømmerdimensjonerne ikke ere forlangte at holde
de Maal fuldt ud, som Beregningerne give, men kunne
bruges med de almindelige i Handelen gængse, end
videre, at Tømmeret ikke forlangte® fuldkantet, vil
man se, at Sikkerhedsgraden paa langt nær ikke bliver
10, idet man som oftest nærmere fik cirkulært
Tværsnit, hvor det skulde være kvadratisk. Ligeledes
er der med Hensyn til Materialets Kvalitet ikke stillet
særlige Fordringer, naar maaske undtages ganske
enkelte Tilfælde, hvor Materialet har været mere end
almindelig udsat; men Entreprenørene have kun-
net anvende, hvad de havde lettest ved at skaffe til
Veje. Hvad Arbejdets Udførelse angaar, da har der
ikke egentlig været Tale om nøjagtige Afbindinger,
men selvfølgelig, ligesom ovenfor nævnt, været Steder,
hvor den samvittighedsfuldest© Udførelse har været
en Betingelse for Konstruktionens Stabilitet.
Begrundet paa den korte Tid, Bygningerne skulle
staa, har man ment, at kunne forsvare at sætte Sne-
og Vindtrykket saa lavt, som man har, nemlig 15 Ti
pr. I I Fod af Kuppelfladen; medens der paa de øvrige
Tage er regnet med 17 7T pr. I_____I Fod. De 15 U
paa Kuppelfladens nedre Del vil her udelukkende være
Vindtryk, idet Fladen her er for stejl til, at nogen
Sne vil kunne finde Plads. Dette svarer til en Vind-
hastighed af 95 Fod i Sekundet, og denne Hastighed
er ikke naaet i den Tid, Bygningerne have staaet. De
Stærke Vindstød den 24. Novbr. d. A. fremviste
saaledes kun en Hastighed af c. (50 Fod. Snetrykket
20