Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 153 „De Materialier, hvoraf en Bygning skal opføres, bør bestemme saa vel dens Hovedform som dens Details/ Jeg nægter ikke, at jeg blev meget forbavset over at læse dette, fordi, jeg, ved at se Arbejder fra den Tid, har faaet det Indtryk, at det først og fremmest var den skjønne antike Form, som tilstræbtes, medens Materialets Krav blev det underordnede. Vor Eftertid vil maaske have lige saa vanskeligt ved at forlige vort Arbejde og vore Principper. Efter Foredraget udtalte: Formanden, Oberst Hoskiær: Arkitekt Nyrops Værk liar jo vundet et saa godt Navn i og udenfor Danmark, at vi ikke her kunne forbedre det. Billeder deraf gaa i Hundredetusender af Exemplarer, trykte paa Papir, Lommetørklæder o. s. v. Landene over. Hvis man undersøgte det fra et teknisk Standpunkt, tror jeg, man vilde finde, at dets Konstruktion vanskelig vilde kunne gjøres svagere og derved billigere, hvilket jo her havde en stor Betydning, og Arkitekt Nyrop har opnaaet at gjøre Bygningerne samtidig billige og smukke paa en udmærket Maade, livad vi alle kunne lykønske ham til, idet vi takke ham for, at lian har villet give os sine Meddelelser herom i Aften. Forsamlingen sluttede sig til Formandens Udtalelse ved at rejse sig. II. Beregningerne ved Udstillingsbygningernes Konstruktion og Grundlaget derfor. Af Arkitekt Th. Hirth. Med Tegninger paa PI. 12 og 13. Den Opgave der stilledes ved Beregningen af Konstruktionerne ved Udstillingsbygningerne, maatte selvfølgelig skille sig en Del fra andre Konstruktions- beregninger, idet der her kun stilledes den Fordring med Hensyn til Konstruktionernes Stabilitet, at de skulde staa et Aar eller to. Det gjaldt altsaa om at drage en Grænse for Beregninger mellem permanente og midlertidige Bygningskonstruktioner. At denne Grænse, som foran af Hr. Arkitekt Nyrop bemærket, er over- ordentlig vanskelig at drage, er indlysende; men at man ved Udstillingsbygningerne er kommen den tem- melig nær paa de fleste Steder, er der ingen Tvivl om, og jeg skal derfor i det følgende forsøge at ud- vikle nærmere, hvilket Grundlag og hvilken Frem- gangsmaade der er anvendt ved disse Konstruktions- beregninger. Først og fremmest det, at Bygningerne kun skulde anvendes en Sommer igjemiem, maatte absolut be- virke, at man turde regne med betydelig mindre ydre Paavirkninger end ved permanente Bygningsfore- tagender, idet man ræsonnerede som saa, at, da ad- skjellige af Bygningerne maatte opføres Aaret i For- vejen, og saaledes kom til at staa eii Vinter over, kunde man, om det gjordes fornødent, foretage midler- tidige Afstivninger og Afsværtninger ved dem paa de mest udsatte Steder, for at de kunne modstaa denne Aarstids undertiden voldsomme Snestorme. Dette viste sig ogsaa at være nødvendigt enkelte Steder, saaledes ved de store Gavle i Længde- og Tværhal; deres Højde udgjør c. 40 Alen, og tie ere afbundne som dobbelte Vægge af 4" —5" Tømmer med Halvtømmers Løs- holier, det hele sammeiiboltet i Skæringspunkterne. Disse Gavle viste sig under en Storm i Efteraaret 1887 at bevæge sig adskjellige Tommer ud og ind, hvorved Glasset udsattes for at løsne sig. End videre ved det flade Tag over Vestibulen; her ophobedes Sneen i store Masser, Taget satte sig som en Følge deraf en Del, og man fandt det raadeligst at afstive Loftet i Vestibulen saa længe Vinteren varede. Ende- lig blev der foretaget Afstivninger i hvert af de 2 Sideskibe, der ligge nærmest den mod Tivoli vendende aabne Gaard ved Hovedbygningen, idet Sneen ligeledes lier i Skotrenderne mellem Skibene opdyngedes højt, og her, livor ingen Modstand fandtes mod Sidetrykket, viste Taget en naturlig Tilbøjelighed til at skride ud. Hvad Sikkerhedsgraden angaar, er den ganske vist regnet at være 10, men naar man saa erindrer, at Tømmerdimensjonerne ikke ere forlangte at holde de Maal fuldt ud, som Beregningerne give, men kunne bruges med de almindelige i Handelen gængse, end videre, at Tømmeret ikke forlangte® fuldkantet, vil man se, at Sikkerhedsgraden paa langt nær ikke bliver 10, idet man som oftest nærmere fik cirkulært Tværsnit, hvor det skulde være kvadratisk. Ligeledes er der med Hensyn til Materialets Kvalitet ikke stillet særlige Fordringer, naar maaske undtages ganske enkelte Tilfælde, hvor Materialet har været mere end almindelig udsat; men Entreprenørene have kun- net anvende, hvad de havde lettest ved at skaffe til Veje. Hvad Arbejdets Udførelse angaar, da har der ikke egentlig været Tale om nøjagtige Afbindinger, men selvfølgelig, ligesom ovenfor nævnt, været Steder, hvor den samvittighedsfuldest© Udførelse har været en Betingelse for Konstruktionens Stabilitet. Begrundet paa den korte Tid, Bygningerne skulle staa, har man ment, at kunne forsvare at sætte Sne- og Vindtrykket saa lavt, som man har, nemlig 15 Ti pr. I I Fod af Kuppelfladen; medens der paa de øvrige Tage er regnet med 17 7T pr. I_____I Fod. De 15 U paa Kuppelfladens nedre Del vil her udelukkende være Vindtryk, idet Fladen her er for stejl til, at nogen Sne vil kunne finde Plads. Dette svarer til en Vind- hastighed af 95 Fod i Sekundet, og denne Hastighed er ikke naaet i den Tid, Bygningerne have staaet. De Stærke Vindstød den 24. Novbr. d. A. fremviste saaledes kun en Hastighed af c. (50 Fod. Snetrykket 20