Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

152 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Veel at mærke, saaledes som jeg oven for omtalte, hvor afhængigt alt, hvad der vedrører Form er af de smaa Ting, af Enkelthederne, der fremgaa som Nød- vendigheder af Materialets Karakter, er jeg med min kortere Erfaring kommen til, at Arkitektur fremgaar af Konstruktionen og Materialet, eller er disse to Tings ideale Forbindelse i en Form, som svarer til den paatænkte Brug. Det er naturligvis noget, som mange ærede Kol- legaer mene og have haft Øj© for i lange Tider, men der er dog en Del, baade blandt Arkitekter og Byg- mestie uden for denne Stand, som danner Former uaf- hængig af Materialet, saa vidt de kunne, men det er i Reglen kun i Tegning, at dette lykkes. Materialet lader sig ikke paatvinge en fremmed Form, det lader sig ikke ustraffet krænke, og at berøve sig selv den Støtte, som en bestandig Fastliolden ved Materialets Egenskaber giver, er den mest uforstandige Selvstæn- dighed som kan tænkes. Men det er indlysende, at naar Materialet skal herske, saa maa Arkitekten lade sig nøje med at være Tjener*). Hvad vilde det have nyttet, om jeg havde forsøgt at imitere et Trocadero eller andet Stenpalads i Bræd- der og Tagpap? Hver Brøst og Bræk vilde jo have røbet Forfalskningen og hver en Vindridse og Harpix- udsvedning fortalt, at jeg løj, selv om Formerne havde været nok saa pompøse. Bliver jeg derimod ved Træet, saa yder det mig Hjælp. Det giver mig stadig Vink om hensigtsmæssige Former, ja selv Harpixudsvedninger hjælpe jo til at give de store Bræddeflader Liv. Maa jeg tage et be- stemt Exempel: I Udstillingens Hovedbygning stod ved Nedgangen fra Kuppelen til Længdehallen en frit staaende Søjle paa hver Side af Trappen, som jeg kun havde taaet givet en ganske almindelig Form og Di- mensjon, nærmest som en Stensøjle, men den skulde udføres af Træ. Dersom jeg nu søger paa alle Maader at skjule, at den er af Træ, vil Søjlen enten blive meget dyr eller ogsaa grim. Det vil vanskelig und- gaas, at Træet i Sommerens Løb tørres ind og man vilde da faa Træridser i en Søjle, der gjorde Fordring paa Bedømmelse som Stensøjle, hvilket vilde se af- *) Men det er ganske vist ikke genialt at være Tjener: derimod betragte de utallige Venner af Imitation, en- hver Eftergjøren som en Genistreg, skjønt man skulde tro, at det Ideal, som imiteredes, var mer Beundring værd. Den samme honnette Ambition, som tillader og be- gunstiger, ja begejstres over saadanne Ting som falske Dameskrivepulte, Bogskabe og opret staaende Fortepia- noer, der over for Gjæster give Ejeren et Anstrøg af musikalsk og boglig Dannelse, men naar de fremmede er gaaede, vise sig at være til at slaa ud og bruge som Servanter og Senge, med indelukkede, beklumrede Dyner i, — den samme Tænkemaade har sin rigelige Andel i vor Tids fleste Nybygninger, der skabe sig til, som om de vare Paladser, men netop blive mindre og elendigere ved den paatagne Maske; hvor Salondøre, Klosetdøre og Døre til Elevatorer alle gjøres ens høj- fornemme med Gibsornamenter over Indfatningerne, saa at Afsked tagende Gjæster tage fejl og maa betragte det som et Held, naar Tilfældet giver dem Klosetdørens Greb i Haanden, frem tor at falde ned gjennem Eleva- toren, Fig. 2. Gjennemsnit af en Træsøjles øverste og nederste Del. skyeligt ud. Ved derimod at gaa ud fra de uund- gaaelige Træridser og netop udhæve dem paa For- bi aand, fik jeg en billig Søjle af ru Trælister, som ikke forandrede sin Karakter i Sommerens Løb og som tvang Beskueren til at bedømme dem som Træ (Fig. 2). Det er desværre en meget almindelig Praxis ved al Husbygning og lignende Arbejder, at skjule uskjønne Ting, som ikke kunne undværes og derimod pynte op med paaklistrede Unødvendigheder. Arkitekturens Væsen byder derimod at stræb© efter at give alle uskjønne ling en smuk og rimelig Form og derved hædre deres Nødvendighed, at smykke Sandheden i Stedet for at besmykke Usandheden. Maa jeg anføre et Exempel: Gasledninger betragtes i Almindelighed som en Forsmædelse i ethvert Beboelsesrum, og som de for Tiden opsættes, ere de det i Reglen ogsaa, saa- ledes som de forsøges skjulte paa forskjellig Maade der forøger Bekostningen og Vanskeligheden ved Repa- rationer. Enten lægges de i Bjælkelagstykkelse eller de hugges uden Barmhjertighed halvt ind i Loftge- simsernes fine Profiler og i Loftspudsen. Det, som rager frem, males bort! Hvad var naturligere end at ræsonnere saaledes: I dette Rum er en Gasledning nødvendig, derfor maa og skal der hen under Loftet synlig for alle opsættes en saadan. Da det er umuligt at male den saaledes, at den ikke sees, saa vil jeg hellere pryde og male den, saa den taaler at ses, og i Forhold til den store Nytte, den gjør. Hvis nogle Generationer efter hver- andre handlede efter dette Ræsonnement, saa vilde Gas- ledningerne efter Haanden formes til at være en Pryd i Værelserne, Gasmændene vilde, naar deres Ar- bejde respekteredes, lære at behandle Samlinger o. s. v. ordentlig, og vi vilde blive fri for alle de uregelmæs- sige Ledninger, som nu findes i vore Huse. Den megen Tale om Principper og da navnlig om Materialets Betydning har jeg troet at være et moderne Feltraab, en Opfindelse af Nutiden. Jeg blev derfor forundret over for nogen Tid siden at læse, at gamle Hetsch sagde ganske det samme, som vi nu raabe paa: