Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 151 i Stykker, vil det være tilraadeligt at bruge noget smallere Ruder, naar Glasset er saa tyndt, som Til- fældet var ved Hovedbygningen. De øvrige Byg- ningers Glastage holdt bedre, fordi Glasset lier var noget mindre udsat og vist nok af noget bedre Kvalitet. Paa de seneste Tilbygninger til Hovedbygningen, de saa kaldte Jærnlængdehaller mod Filosofgangen, hvor hele Konstruktionen i øvrigt var af Træ, var Tagskraa- ningen saa ringe, at alt Glasset maatte lægges med Kit over og under og tillige Kit i Overlæget. Disse Tilbygninger vare en Nødvendighed af for- skjellige tvingende Grunde, — navnlig Tysklands sene Anmeldelse om Deltagelse i Udstillingen, som gjorde, at man maatte se bort fra det uforholdsmæssig flade Tag og Bygningernes uheldige Ydre m. m. Alt i alt erfaredes, at vore Glastage, naar man tager Hen- syn til, at midlertidige Udstillingsbygninger have vundet Hævd paa at have utætte Glastage, og Sommeren i Aar har været særlig vaad, have vist sig fyldestgjørende. De projekterede Gangbroer paa Tagene under Vinduerne have vist sig at være uundværlige, baade for Glar- mestre og Tilsynet. I en almindelig Sommer vilde Varmen forment- lig være bleven betydelig inde i Bygningerne, og jeg havde derfor først tænkt, at en Del Vægge og Gavle skulde bestaa af Jalousibeklædning af 1" Brædder sid- dende under 45° Skraaning og 5/4" Mellemrum. Au- toriteterne fordrede imidlertid alle Ventilationsaabninger ved Hovedbygningen dækkede med fint Jærntraadsnæt, og derfor blev det fordelagtigere at indskrænke disses Omfang. Livlige vexlende Farver var en Nødvendighed ved saa store Bræddebygninger. Tagets Farve var givet, det var Tagpap. Væggene vilde jeg helst have tjæret udvendig med finsk Tjære, men da dette baade var dyrt og brandfarligt, nøjedes jeg med at „im^ere4< en Træ- farve, trøstede mig med, at Træet vilde slaa igjennem efterliaanden. Desuden valgte jeg rødt, som er en forholdsvis festlig Farve, der over hele Norden er eller har været kjendt som Træfarve. Grønt er den natur- lige Supleinentsfarve til rødt, og hvidt, hvis Virkning kjendes fra Anvendelsen paa Jagter, Galeaser og lig- nende Smaaskibe, er uundværlig paa Grund af sin op- livende Virkning, og fordi det gjør de andre Farver dybere og Bygningen ligesom mere kompakt. Des- uden bestræbte jeg mig for at faa saa meget Guld som mulig, da dette gjør sine Omgivelser finere, men An- vendelse i større Udstrækning lod sig ikke gjøre, da det er dyrt. Den almindelige Sammensætning af svensk JRødfarve, Brunrødt, Vand, Rugmel, Vitriol og lidt Fernis, brugtes ikke til Farverne men derimod en Komposition af Kridt, Bærme, lidt Fernis og den paa- gjældende Farve. Arbejdstegningerne ere udførte i af virkelig Størrelse (x/4 Tomme = 1 AL). Derefter er der udarbejdet Tegninger af alle de betydeligere Konstruktioner i 724 virkelig Størrelse (r = 1 ad, som var en tilstrækkelig stor Maalestok til, at de enkelte Søm i Buerne kunde vises tydelig. Desuden ere alle Brædder med Form paa: Balustre Dyr, Skjolde og andre Udsvejfninger, tegnede i virke- lig Størrelse. Af Længdehallens Buer og af Kuppelen med sin Underbygning lod jeg udføre en Model i v- som har været til megen Nytte. Arbejderne bleve udbudte til Licitation mellem en indbudt Kreds af Tømmermestre, hvis Antal har vari- eret mellem 4—14. Sædvanlig var Fundering og Jordarbejde en særskilt Entreprise. Kun ved Licitationen over Hovedbygningen lykke- des det at fremlægge en Materialfortegnelse, ellers har Omstændighederne umuliggjort dette. Naar det huskes, hvor lidt man betænker sig paa. at besvære en Haandværker med at bede ham gjøre Tilbud paa et Byggearbejde, og veel noget om, hvilket uhyre Arbejde der præsteres Aaret rundt i den Retning, saa maa det sikkert efterhaanclen blive et bestemt Krav ved enhver Licitation, at en Materialfortegnelse foreligger. Det stiller de Konkurrerende ganske anderledes lige, og hjælper til at forhindre, at nogen bliver lavest bydende paa Grund af, at større eller mindre Dele glemmes. Jeg antager ligeledes, at det med Tiden vil blive forlangt af Bygmesteren, at han ikke skal bortlicitere sammensatte Arbejder til en Hovedentreprenør, hvilket naturligvis er det letteste for liam, medens Idealet vel maa være at faa Tilbud direkte fra Murer, Tømrer, Snedker o. s. v., da Bygmesteren maa være den nær- meste til at løse de Knuder, som de forskjellige Haand- værkeres Samarbejde medfører, og der er noget sløjt og urigtigt i at læsse det over paa en anden. De almindelige Licitationsbestemmelser gaa lige- ledes ud paa at vælte Ansvar over paa Entreprenøren, og forlange, at han skal udføre de Arbejder, som høre til Byggeforetagendet, selv om det ikke er vist i Teg- ningen eller nævnt i Beskrivelsen, og overlader til Bygmesteren at afgjøre, hvorvidt noget Arbejde hører til Byggeforetagendet eller ej. Tidt og ofte forlanges der desuden i Arbejds- beskrivelser, Materialier af en Kvalitet, som slet ikke kan faas, og i det hele affattes alt saaledes, at en Entreprenør, der underskriver saadanne Betingelser, maa have en Tiltro .til Bygherre og Bygmester, som disse vise, at de ikke have til ham. Det er værd at lægge Mærke til, hvilken afgjø- rende Betydning alle Detailspørgsmaal og Enkeltheder ved en Bygning faa for det Heles Karakter og Ud- seende, og hvorledes man stadig maa gaa ud fra En- kelthederne som de bestemmende: Hensyn til Glasset bestemmer Tagets Hældning og Rudesprossernes indbyrdes Afstand; gangbare Tømmersorters Dimensjoner giver Faginddelingen; Bræddebredder regjere m. H. t. Bygningernes Ydre, hvor Inddelingerne maa gaa ud fra dette Maa! o. s. v. Det kan ikke fejle, at enhver, der med nogen Omhu og Interesse beskjæftiger sig med Bygningskunst, efterhaanden danner sig nogle Principper, en Slags Ethik — om jeg maaske tør kalde det saaledes.