Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

150 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. som Tømrer Professionen kjær, saa at jeg gjærne vilde bidrage mit til, at dette smukke Haandværk, som i . vore Dage bliver indskrænket paa alle Kanter, saa vidt mulig hævdede sin Plads og om mulig udvidede sine Enemærker. Jeg saa de interessante Træ-Gitter- konstruktioner af Arkitekt Gnudtzmann i Bygninger ved Helsingørs Skibsværft, og fik som en Slags Kom- bination af disse og vor Banegaarcls Tømmerbuer, Ud- stillingens Længdehal. I Efteraaret 1886 saa jeg i England Udstillinger i London, Liverpool og Edinburgh, hvor der til Dels var brugt B ræddekonstruktioner, der nærmest lignede Hærens og Flaadens Bygninger paa nærværende Ud- stilling, men ikke vare fritstaaende saaledes som disse og desuden af mindre Spændvidde. I Liverpools Ud- stilling var Konstruktionen af Jærn, men ved udven- dige Bræddebeklædninger og indvendige Lærredsvægge gjort lige saa brandfarlig som vor Udstilling. Det er ved midlertidige Bygninger om hvilke det — noget overdrevet — bliver sagt, „at det er en Fejl, om de kan staa længere end den bestemte Tid“, fristende at bygge letsindig og vanskeligt at træffe den rette Grænse, — og jeg kan ikke andet end være overordentlig taknemmelig over, at alt Byggearbejdet er gaaet uden Uheld, da jeg tror, at vi have gaaet Grænsen nær, — jeg har i alle Tilfælde ikke hørt Bebrejdelser noget Steds fra, fordi Konstruktionerne vare for stærke. Byggegrunden var af meget forskjellig Beskaffen- hed, især for Hovedbygningens Vedkommende — der byggedes dels over en gammel Møddingplads, dels over opfyldt Stadsgrav m. m., og det var derfor nødvendigt at pilotere paa mange Steder. Pilotering er udført under hele Hovedbygningen, en Del af Kunstudstillingens, Bygning for grovere In- dustri, Militærbygninger, Maskinhal, Kjedelhus med Skorsten m. fl. Desuden tvang den strænge Vinter til at pilotere for en stor Del Gulvunderlag, som det var for risikabelt at lægge paa den frosne Jord. De fleste Gulvunderlag ligge ellers paa Jorden paa Opklodsninger og Bukke, og det er ikke bleven bemærket, at Frosten har hævet dem noget Steds. Ligeledes ligge de Strøer, hvorpaa Administrationsbygningerne staa, urørte af Frosten paa et enkelt Sted nær, skjønt Strøerne ligge lige paa Jorden. Hovedbygningens store Gavlflader modtage et betydeligt Vindtryk og ere af den Grund afbundne med dobbelte Stolper saaledes, at Løsholterne ligge imellem Stolperne og Skruebolte ere anbragte i alle Krydsningspunkter. For neden støttes Gavlene af et gjennemløbende Galeri. I Storm, som pressede lige mod Længdehallens Gavl, kunde man iagttage, hvor- ledes den bevægede sig ind og ud som et blyindfattet Vindu i stor Maalestok, hen imod et Par Tommer. Lignende Afbinding med dobbelte Stolper er brugt i Bukkene, der bære Længde- og Tværhallens Buer, — det er en hensigtmæssig Konstruktion, da den giver stor Stivhed. Da vi befrygtede, at Gitterbuerne, sammensatte som de ere af mangfoldige Stykker, ved at udsættes for Sol og Vind og bagefter under Tag for en bagende Hede skulde tørre sammen og til sidst faa noget af dette Eftergivende, som en knirkende Vidjekurv har, bleve alle Skruebolte i Konstruktionerne skruede til i Efteraaret 1877, og trængte, som rimeligt var, dertil, men for øvrigt have vi ikke sporet nogen Ulemper af Sammentørring. Dersom lignende Konstruktioner bruges til perma- nente Bygninger, vil der kunne kostes mere Arbejde derpaa, og ved Overskramninger og maaske ved gjen- nemborede Egetræsnagler og lignende tror jeg, at man vil opnaa gode Konstruktioner til permanent Brug, og da det ved overordentlig mange Fabriksforetagender har vist sig, at et kostbart Bygningskomplex liar virket som en Lænke om Foden, dels for Udgiftens Skyld og dels veel at træde hindrende i Vejen for Bygnings- forandringer og Udvidelser, efter at større Indsigt og Erfaring i Fabriksdriften var vunden, saa tror jeg, at man ikke nok kan anbefale Fagmænd at benytte saadanne lette Trækonstruktioner til den Slags Fore- tagender, — saaledes som ogsaa Arkitekt Gnudtzmann, som ovenfor omtalt, har gjort. Remmene oven over de svære Buer, der bære Kuppelen og dens Ring, og som spænde fra Hjørne- taarn til Hjørnetaarn, lod jeg afbinde saaledes, at de vare l1/^ Tomme runde, idet jeg antog, at Kuppelens Vægt vilde saminentrykke Buernes mangfoldige Sammen- føjninger, og vi iagttog med Interesse, hvorledes Remmens Runding blev mindre og mindre, efterhaanden som Byrden blev større, og da Kuppelen hvilede frit paa sin Ring, var de omtalte l1/^“ rund bleven til c. r'hui. Efter adskillig Sammenligning, sattes Tagskraa- ningen til 2 : 3. Det er, saa vidt jeg har kunnet maale, noget stejlere, end de Udstillingers Tage, som jeg saa i England i Efteraaret 1886, hvor en stor Del af Tagene, ligesom her, bestod af Glas, og betydelig stejlere end Glastagene over Gaarden ved Ud- stillingen i 1872. Spros- serne eller Rudespærene i Glastagene bestaa af 2 Dele, som Tegningen Fig. 1 viser. Det var nødvendigt, at den øverste Del med False- ne for Ruderne og Rillerne derunder vare Fig. 1. Tværsnit af Tagsprossen, i en Længde Træ fra Rygningen til Vinduets Underkant, medens den ne- derste Del kunde være i flere Længder. Den øverste Del ferniseredes eller grundedes med Oliefarve, Ruderne bleve lagte i Kit, med Overlæg uden Kit, og fastholdte ved kvartrunde Trælister, der stiftedes fast. Listerne deltes i korte Stykker efter Rudernes Længde; dette gjordes af Hensyn til Nyindsætninger af Ruder. Afstanden fra Sprosse til Sprosse gaves af den gangbareste Glasbredde c. 213/4". Efter Erfaringen ved det store Snetryk i Vinter, da mange Ruder gik