Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. B. Frederiksværk Krudtværk. Af Kapitajn P. Ringsted, Krudtværkets Bestyrer. Med Tegninger paa Plan 14 og 15. Krudtværket paa Frederiksværk er grundlagt af General Classen i 1757 eller 1758 ved en nordlig Sidegren af den Kanal, der nu danner Afløbet fra Arresø til Roskilde Fjord. Med det samlede Frederiks- værkske Etablissement gik det senere over til Staten, i hvis Besiddelse det, efter Salget i 1857 af den øv- rige Del af Etablissementet, forblev. Drivkraften har indtil Aaret 1884 — naar und- tages en lille Dampmaskine til Tørrestuen — udeluk- kende været det omtalte Vandløb, der driver 3 Vand- hjul; men i 1883 begyndtes paa en Udvidelse af Krudt- værket, saa at der nu ved Siden af det ældre Anlæg haves et nyt, der drives ved en Dampmaskine paa hen imod 30 Hestes Kraft. I den ældre østlige Del af Værket (PI. 14, Fig. 2) ligge de egentlige Krudtværksteder, de saakaldte Møller, tæt sammenpakkede i 3 Grupper omkring de 3 Vand- hjul og fordelte paa begge Sider af Vandløbet. Vand- kraften er paa Grund af den stærkt varierende Vand- stand meget foranderlig og har med de ældre konstru- erede Vandhjul næppe gjennemsnitlig naaet 20 Hestes Kraft. Heri vil dog i den nærmeste Fremtid ske en Forandring. I den ny vestlige Del af Krudtværket ligge alle Møllerne i en Række paa den nordlige Side af Løbet. Kraften forplantes fra Maskinen til Møllerne ved Staal- traadstove. Det faste Personale udgjør: 1 Krudtmester, 1 Formand og 3u Arbejdere, deriblandt en Tømrer og en Snedker. Desuden haves jævnlig midlertidig enga- gerede Haandværkere samt nogle almindelige Arbejdere. Hvad selve Fabrikationen angaar, ser man sig paa Grund af Pladsen nødsaget til at indskrænke sig til følgende korte Antydninger: Krudtets .sædvanlige Bestanddele ere som bekjendt: Kul, Salpeter og Svovl; men Forholdet har for for- skjellige Krudtsorter varieret inden for temmelig vide Grænser; ogsaa ved Frederiksværk Krudtværk anvendes forskjellige Blandingsforhold. Kullene brændes dels af Elletræ, dels af Dystetræ (rhamnus frangula). Det et Par Aar lagrede Træ maa forinden være afbarket (dette helst strax efter Fæld- ningen) og befriet for større Knaster. Efter Bræn- dingen sorteres Kullene, og tilsodede eller ikke tilstrække- lig brændte Stykker fraskilles. Kullene brændes dels sorte, dels mørkere eller lysere brune, hvorefter Kul- udbyttet for de flestfe Sorters Vedkommende varierer mellem 25 og 30 pCt. Brændingen foregaar (naar Kullene til det brune, prismatiske Krudt undtages) i indmurede Retorter af Støbejærn PI. 15, Fig. 3). Kulbrændet lægges ikke umiddelbart i Retorten, men fyldes i Cylindre (Slips) af Jærnblik med Bund i den ene Ende. Slipsene ind- sættes i Retorterne med den aabne Ende indad, og Retorterne lukkes med Støbejærnsdøre. Efter Bræn- dingen, der paa Frederiksværk medtager omtrent 6 Timer, naar Ovnen er varm, udtrækkes Slipsene, luk- kes med Jærnlaag, for at Kullene, der strax begynde at tændes, ikke skulle forbrænde, og ny Cylindre indsættes; senere styrtes Kullene i større Jærnbeholdere, Slukkere, hvori de maa henligge, til de skulle pulve- riseres. To og to Rotiortsr hav© fælløs Udstød, og Flammen ledes omkring Retorterne ved Hjælp af en Stobejærns Kappe, hvorpaa Trækket gaar videre gjennem en underjordisk Kanal hen til Skorstenen. Fra Bagenden af Retorten ledes de luftformige Pro- dukter gjennem et dobbelt, gjennemhullet Rør tilbage mellem Retorterne, hvor de ved deres egen Forbrænding bidrage til Forkullingen. Tjæren og Træsyren ledes igjennem vertikale Kør ned i et Trug, hvor de op- samles. Efter Brændingen pulveriseres Kullene i rund- gaaende Tønder ved Hjælp af Broncekugler og Pok- kenholtskug’ler De pulveriserede Kul støve ud paa Siden igjennem Sigter, som tilbageholde indblandede fremmede Gjenstande, og opsamles i Skuffer, anbragte under Tønderne. Salpetret og Svovlet kunne nu indkjøbes saa rene, at det ikke kan betale sig for Krudtværket selv at foretage Raffineringen; kun det Salpeter, der udludes af kasseret Krudt, raffineres ved Værket saa vidt, at det kan anvendes til Sprængkrudt og til Saltning. Salpetret leveres fra Raffinaderiet fint troubleret; det sigtes ved Værket før Brugen. Ved Satsblandingen bliver det yderligere findelt. Svovlet modtages som Kagesvovl. Det males paa en ældre Inkorporationsmølle og sigtes paa lange skraat stillede Sigter, der dannes af to sexkantede Prismer inden i hinanden. De saaledes behandlede Bestanddele blandes nu i rundt gaaende, cylindriske Trætønder, delte i 2 Rum ved en Mellembund, lodret paa Axien. Alle tre Be- standdele blandes dog ikke sammen strax, men først to og to af Bestanddelene (binær Blanding), og der- efter forenes disse foreløbige Blandinger (ternær Blan- ding). Til Befordring af Blandingen anvendes: i de binære Tønder. Broncekugler, i de ternære Tin-Zink- Kugler. De ternære Tønder ere indvendig beklædte med Læder. Efter denne Blanding fugtes Satsen, og der fore- tages endnu en yderligere Blanding eller Æltning paa de saakaldte Inkorporationsmøller, der i Udseende ligne store Farvemøller eller Chokolademøller med kokil- støbte Løbere, der veje 10 000 Stykket. Løberne ere hængende, saa at. de, om Satsen skulde blive skudt væk, ikke kunne komme til at skure paa den blottede Ligger og derved fremkalde Explosjon. Her behandles Portioner paa 100 å 150 ft i fra 1 til 5 Timer efter de forskjellige Sorter. Efter denne Behandling skal Krudtet kornes, Til